Mens hundredvis af europæere dør af kulde i en af historiens hårdeste vintre, overvejer EU-landene at satse på en fælles energipolitik. Kuldegrader helt ned til minus 30 grader i Tyskland og Polen understreger den frygt for energimangel, som allerede var sat i gang af høje oliepriser og haltende leverancer af gas fra Rusland. Sidste efterår foreslog briterne et nyt samarbejde om fremtidens energiforsyning, og det østrigske EU-formandskab vil gøre meget ud af sagen på et topmøde i marts. Import Som tegn på den nye udvikling satte Frankrig højst utraditionelt atomkraft på dagsordenen under tirsdagens møde mellem EU's finansministre. Ifølge kommissionen vil 70 pct. af EU-landenes energi være importeret i 2030 - og den franske regering ønsker bred debat om, hvordan Europa kan ruste sig mod fremtidige energikriser. Det franske oplæg til forårets debat bryder imidlertid mange års tabu ved at opfordre fællesskabet til at vurdere vigtigheden af atomkraft. »Afviklingen af atomkraft i visse lande vil skabe øgede elpriser og mere forurening i hele EU«, advarer det franske notat. Nye reaktorer opføres Mens Danmark og andre lande afviser atomkraften, og Tyskland vil afvikle den i de kommende årtier, så er både Frankrig, Storbritannien og Finland gået i gang med at bygge nye reaktorer. Holland har udskudt sin afvikling, og belgierne overvejer det samme. Idékatalog EU-kommissionen forbereder en idékatalog med forslag til topmødet i marts, men går foreløbig på listesko i spørgsmålet om atomkraft. »Holdningerne er meget forskellige i medlemslandene. Det er ingen magisk løsning på Europas energiproblemer, men for en række lande er det en meget vigtig del af løsningen«, siger energikommissær Andris Piebalgs. Meningsmåling Den lettiske kommissær præsenterede tirsdag en ny europæisk meningsmåling, der afslører stor folkelig støtte til tanken om en eller anden form for fælles europæisk energipolitik. 47 pct. af de adspurgte EU-borgere svarede, at de beslutninger bedst kan tages på europæisk niveau, mens kun 37 pct. foretrækker nationale beslutninger. Men den såkaldte Eurobarometer-måling tyder samtidig på, at kun de færreste europæere ønsker at se deres ledere satse på atomkraft som fremtidens energikilde. Kun cirka hver tiende peger på a-kraft som den bedste løsning, og selv i Frankrig er tendensen den samme. De fleste ønsker større satsning på sol, vind og forskning i nye energikilder som for eksempel brint.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























