Ariel Sharons tilstand har ikke ændret sig natten over, fortæller Hadassah-hospitalet til avisen Haaretz. Hans læger vurderede i nat, at hjerneblødningen og den lange operation, som Israels premierminister har været igennem, efter alt at dømme har påført ham uoprettelige hjerneskader. Det står samtidig klart, at skaderne betyder, at hans politiske liv er slut. Små chancer for at overleve Haaretz citerer også fremtrædende læger, der ikke deltog i operationen, for at vurdere, at Sharons chancer for at overleve er små. Og ifølge en læge, Haaretz har talt med, ville man i de fleste tilfælde end ikke have opereret, hvis en patient blev indlagt med så kraftig en hjerneblødning, som Sharon tilsyneladende blev ramt af. Skaden sandssynligvis omfattende Lægerne måtte have ham på operationsbordet i op til ni timer, så blødningen har sandsynligvis været meget kraftig, ligesom skaden på hjernen også må være omfattende. Direktøren på Jerusalems Hadassah-hospital, sagde dog tidligt i morges, at Sharons tilstand ikke har ændret sig natten over. »Det er et positivt tegn«, siger Dr. Shlomo Mor-Yosef fra Hadassah til avisen Haaretz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























