En lidt utraditionel aktion af politifolk, kan man mene. I en protest mod kaos i Gaza har omkring 200 betjente skabt yderligere kaos i det palæstinensiske selvstyreområde. Det gjorde betjentene ifølge nyhedsbureauet AP ved at overtage og besætte adskillige regeringsbygninger i den sydlige by Rafah på Gazastriben, mens de skød op i luften. Protest mod manglende lov og orden Regeringsbygningerne var kun i de palæstinensiske betjentes varetægt i omkring to timer, før politifolkene vendte tilbage til deres normale job. Aktionen var ifølge betjentene ment som en protest mod de palæstinensiske selvstyremyndigheders manglende evne til at håndhæve lov og orden i Gaza. Politiet ønsker øgede beføjelser i deres kamp mod kriminalitet og mod bevæbnede bander, som i den seneste tid har overtaget magten i flere områder af Gaza. Bølge af vold og kidnapninger Politiet har i den seneste tid været magtesløse og ude af stand til at standse en bølge af kidnapninger og vold i Gaza, som blev overladt til selvstyremyndighederne, da Israel trak sig ud af området i september 2005. »Vi forstår den folkelige vrede og betjentenes følelser omkring kaos. Men samtidig er vi imod forsøg på at diktere vore reaktioner på situationen«, siger talsmanden Tawfig Abu Khoussa fra Indenrigsministeriet til AP. Hamas er styrket Ingen kom til skade under besættelserne, men betjentene tvang de ansatte til at forlade bygningerne, og alt arbejde blev standset. Uroen i Gaza har svækket den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas' Fatah-parti før valget 25. januar. Til gengæld er det militante islamiske Hamas blevet styrket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























