CIA undersøger 'mindre end ti' af sine bortførelser

Mens Italien har udstedt arrestordre mod 22 formodede CIA-agenter og en række andre lande har indledt egne undersøgelser af den amerikanske efterretningstjeneste, er de amerikanske myndigheder nu også i hemmelighed gået i gang med at efterforske CIA's kontroversielle bortførelser af udenlandske statsborgere. Ifølge nyhedsbureauet AP ser CIA's uafhængige kontrolinstans på 'færre end 10' tilfælde, hvor CIA måske har pågrebet de forkerte eller folk, der viste sig alligevel ikke at have direkte forbindelse til terrornetværk. AP's oplysninger kommer fra en nuværende CIA-agent, der ønsker at være anonym, fordi efterforskningen er hemmeligstemplet. Undersøgelsen ledes af CIA's generalinspektør John Helgerson. 3.000 pågrebet CIA menes siden terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001 at have været med til at pågribe over 3.000 af de over 80.000 udenlandske statsborgere, der er blevet anholdt. Mellem 100 og 150 af de 3.000 er blevet håndteret i henhold til den særlige praksis, der i USA betegnes som 'extraordinary renditions' - særlige fangeoverførsler. Det er tilfælde, hvor udlændinge bliver pågrebet af CIA i udlandet og bragt videre til afhøring i enten deres hjemland eller et tredjeland, hvor CIA har egne fængsler eller samarbejder med de nationale myndigheder. Liv i debatten Hemmelighedskræmmeriet har fået flere europæiske lande og internationale menneskerettighedsorganisationer til at mistænke USA for at bruge metoden til at bringe terrormistænkte til lande, hvor de bliver tortureret under afhøring. Udenrigsminister Condoleezza Rice kom under sin Europarejse i begyndelsen af december med USA's hidtil mest uddybende forklaring og benægtelser af, at der foregår noget upassende. Men en række meget omtalte sager med blandt andre en canadisk, en tysk og en australsk statsborger samt en egypter med politisk asyl i Italien har været med til at holde liv i debatten. Masri-sagen Der er blandt andet sagen om den libanesiskfødte tyske statsborger Khaled al-Masri, der har lagt sag an mod CIA for uretmæssig anholdelse. Khaled al-Masri blev pågrebet i Makedonien i december 2003 og bragt til Afghanistan. Her blev han efter eget udsagn udsat for tortur, inden han fem måneder senere blev sat fri på en bakketop i Albanien. Habib-sagen En anden sag er den om den egyptiskfødte australske statsborger Mamdouh Habib, der blev anholdt i 2001 ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. Habib siger, at han blev fløjet til Kairo, hvor han i seks måneder løbende blev tortureret, inden han blev fløjet videre til først Afghanistan og siden fangelejren på den amerikanske base Guantánamo i Cuba. Han blev løsladt tidligere i år og er nu tilbage i Sydney. I Italien udsendte en domstol lige før jul en europæisk arrestordre mod 22 navngivne CIA-agenter, der mistænkes for at have været med til at pågribe Hassan Mustafa Osama Nasr på åben gade i Milano i 2003. Nasr, også kendt som Abu Omar, menes stadig at sidde fængslet i sit fædreland Egypten, hvorfra hans kone og en italiensk imam sidste år modtog hver en kort telefonopringning. De mener, at Abu Omar var blevet løsladt, men blev anholdt igen, fordi han i telefonen havde fortalt dem, hvordan han var blevet udsat for tortur med blandt andet elektrisk stød. Forbehold AP's anonyme kilde har ikke sagt, om sagerne Masri, Habib og Abu Omar er blandt dem, generalinspektør Helgerson ser nærmere på. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch modtog i går oplysningen om CIA's undersøgelse med forbehold. »Jeg er glad for, at CIA efterforsker de sager, de er bekendt med. Men man vil jo pr. definition ikke være opmærksom på alle den slags sager, når man har en proces, der er konstrueret til at omgå den normale juridiske beskyttelse«, siger Tom Malinowski fra Human Rights Watch til AP.