Folket udpeger årets vigtigste begivenheder

28. januar 2005: I Sri Lanka betragter en mand resterne af sit og familiens hjem, der blev taget af tsunamien. - Foto: AP
28. januar 2005: I Sri Lanka betragter en mand resterne af sit og familiens hjem, der blev taget af tsunamien. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Året 2005 bød på adskellige katastrofer, både af naturlig og selvforskyldt karakter. Og det er da også det, der har indprentet sig i de flestes bevidsthed som de mest betydningsfulde. Ifølge en undersøgelse, som BBC står bag, er det især krigen i Irak og 2. juledags tsunami, der er nogle af årets mest vigtige hændelser, set med globale øjne. »Globale borgere anser primært 2005 for et år med natur- og menneskeskabte katastrofer«, fortæller Doug Miller til BBC, som har været med til at udspørge flere tusinder om årets begivenheder. Ens svar er tegn på globalisering Undersøgelsen er lavet i samarbejde med GlobeScan, som har spurgt personer i 27 forskellige lande om årets vigtigste begivenheder. De adspurgte fik ikke nogle svarmuligheder, og netop derfor overraskede svarene personerne bag undersøgelsen, der blev fortaget i oktober, november og december 2005. Landenes svar adskiller sig nemlig ikke specielt meget fra hinanden, forklarer Steven Krull, direktør i Program on International Policy Attitudes, til BBC. »Folk i forskellige lande opfatter de samme begivenheder som vigtige, og det må være et tegn på, hvor meget verden er globaliseret«, siger Steven Krull, hvis institut har været med til at lede undersøgelsen sammen med GlobalScan. Bomber, vejr og krig Naturkatastrofer fik i det samlede hele mest opmærksomhed. 19 procent af interview-personerne mente således, at katastrofer som orkanerne Rita og Katrina i USA og jordskælvet i Sydøstasien var vigtige begivenheder. Sommerens bomber i London var i fire procent af tilfældene den vigtigste begivenhed i 2005. Heraf var det kun syv procent af svarpersonerne fra Storbritannien, der så London-bomberne som den vigtigste begivenhed, mens andre lande som Ghana med 11 procent, otte procent i Australien og Spanien mente bomberne var vigtige i global sammenhæng. Den globale opvarmning fik i den samlede undersøgelse tre procent af svarene. Skiller man landene ud, viser det sig at vejret optog 13 procent af de spurgte i Mexico, 11 procent i Finland og ti procent i Storbritannien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her