Forbundsdommer James Robertson vil ikke længere være med i den hemmelige overvågnings-domstol, som tager stilling til USA's regerings ansøgninger om efterforskning af terrormistænkte. Dommeren træder ud af den 11 mand store domstols-enhed (FISA) i protest mod præsident George W. Bush' hemmelige tilladelse til aflytning og overvågning af amerikanernes telefonsamtaler og e-mails. Det skriver avisen Washington Post. Bekymret over overvågninger James Robertson er »dybt bekymret« over, om overvågningerne uden bemyndigelse er lovmæssigt holdbare. Dommeren mener, at Bush' hemmelige godkendelse af aflytningerne har plettet domstolens arbejde og gjort den overflødig. Det udtaler to af dommerens kolleger ved domstolen til Washington Posts netavis. James Robertson tror, at flere af de bemyndigelser til overvågning og efterforskning, som hans domstol har udstedt, er baseret på oplysninger indhentet via Bush' hemmelige overvågning. Kritiker af fangeforhold Robertson blev udnævnt til forbundsdommer af tidligere præsident Bill Clinton i 1994. Senere blev han udpeget til at sidde i FISA af retspræsident William Rehnquist. Robertson har tidligere kritiseret regeringens behnadling af fanger i fængslet i Guantanamo Bay.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme