Tysklands efterretningstjeneste, BND, mener, at Iran har købt raketter, som kan nå til Centraleuropa. 18 mobile såkaldte BM-25 raketter skulle være blevet købt i Nordkorea som samlesæt, skriver Bild. Den tyske avis vurderer, at raketterne kan nå fra Teheran til Berlin. Nye systemer Førhen har man kun kendt til, at Iran forsøgte at få fat på de såkaldte Shehab 3-raketter, som har en rækkevidde på 1.300 kilometer. Men den tyske efterretningstjeneste advarer om, at nye forstærkningssystemer kan gøre, at raketterne kan nå endnu længere. BM-25 raketterne har normalt en rækkevidde på 2.500 kilometer, men med de rette forstærkninger, kan de nå op på en rækkevidde på 3.500 kilometer. »Tyskland og andre dele af Europa vil gennem det iranske raketprogram, på mellem- eller længere sigt, kunne blive ramt direkte«, meddeler det tyske efterretningsvæsen, BND, i en rapport, som Bild er i besiddelse af. »Den længere rækkevidde sammenlagt med formodningerne om, at Iran forsøger at få fat i kernevåben, vil gøre Iran i stand til at nå hele Israel og dele af Centraleuropa«, skriver tjenesten. I verdens søgelys Iran er i forvejen i verdens søgelys - senest på grund af præsident Mahmoud Ahmadinejad udtalelser om, at Holocaust blot var en 'myte'. Torsdag advarede den amerikanske præsident George W. Bush om, at Iran er en »reel trussel«. »Der var grund til, at jeg nævnte det (Iran) som en del af 'ondskabens akse'. Det er en reel trussel«, sagde præsident Bush til tv-stationen Fox News. Rice: Iran blander sig Også udenrigsminister Condoleeza Rice har kommenteret USA's problemer i forhold til Iran. »Iran fortsætter med at blande sig i Iraks interne sager og støtter volden i det irakiske samfund. Men Iran vil finde ud af, at det ikke kan gennemføre den plan, der er lagt (i Teheran)«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























