EU og USA er i gang med et farligt spil ved WTO-forhandlingerne i Hongkong. Et spil, som også kendes under navnet 'Chicken Game': Begge parter er så uvillige til at bøje af over for den anden part, at de alene på grund af ærekærhed risikerer at støde frontalt sammen - med det resultat, at WTO-topmødet endnu en gang ender resultatløst. Hovedkonflikten handler om landbrug. EU holder på støtten Mens alle lande - bortset fra EU - insisterer på, at de rigeste lande skal give mærkbare indrømmelser på landbrugsområdet, før der kan blive tale om forhandlinger på andre områder, fastholder EU stædigt, at WTO-forhandlingerne også skal handle om industrivarer og serviceydelser. Konkret afkræves EU en deadline for, hvornår de såkaldte 'eksportsubsidier' - der gør det muligt for EU at dumpe landbrugsvarer til kunstigt lave priser i fattige lande - er endeligt udfaset, mens EU omvendt kræver, at USA bl.a. holder op med at sende sin støttede overskudsproduktion til Afrika i form af fødevarenødhjælp. Taktisk spil I realiteten er der dog tale om et taktisk spil om mindre teknikaliteter i de enorme støtteordninger til en landbrugssektor, der har en hastigt faldende økonomisk betydning for de rigeste lande. I dag udgør landbrugsproduktion kun ca. tre procent af den samlede produktion i både EU og USA. Umiddelbart er der derfor ikke meget at miste for EU ved at åbne markederne for landbrugsvarer fra udviklingslandene. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) erkender også åbent, at EU kører taktisk højt spil: »Hvis man skal hoppe mellem to højhuse, kan man jo være nødt til at træde lidt tilbage for at få tilløb«, sagde han i går på sit pressemøde i Hongkong: »Vi vil ikke bare fjerne eksportsubsidierne ensidigt og så lade alle USA's julelege køre videre«. Sammenhold blandt u-lande Som noget nyt holder udviklingslandene tæt sammen i forhandlingerne. I løbet af fredag gik gruppen af de allerfattigste lande i Afrika sammen med gruppen af større vækstlande såsom Brasilien, Kina og Indien og meddelte, at de i modsætning til sidste WTO i Cancun i Mexico i 2003 ikke vil lade sig splitte indbyrdes af konkurrerende tilbud fra EU og USA. Dette overraskende udspil forstærker presset på EU, da disse op mod 110 udviklingslande først og fremmest er knyttet sammen i ønsket om indrømmelser på landbrugsområdet. EU's stolthed blokerer forhandlinger EU's chefforhandler Peter Mandelson havde også i går svært ved at skjule sin frustration: »Der er for mange lande, som er ved at miste det strategiske overblik på grund af alle mulige taktiske manøvrer«. De fleste iagttagere er dog enige om, at EU sidder med nøglen til de to næste dages forhandlinger. Kun diplomatisk stolthed - og hensynet til Frankrigs få hundrede tusinde bønder - blokerer, da alle beregninger viser, at et gennembrud i Hongkong vil være til økonomisk gavn for Europa som helhed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























