Irakisk valg indledt i Bella Centret

Klokken var fem, da Luay Al Bayati og hans familie forlod hjemmet i Hvide Sande til lyden af bølgernes brusen fra Vesterhavet. Otte timer og en blå pegefinger senere står bagermesteren med sit yngste barn i favnen og ser op i luften, da en politihelikopter summer over Bella Centret på Amager. Luay har netop gennemført den øvelse, som til kommunal- og folketingsvalget i den vestjyske by har været ganske simpel. Ind i stemmeboksen, sætte krydset og ud igen. I Bella Centret skulle han derimod først gennem en labyrint af sikkerhedshensyn, før han kunne dyppe fingeren i blækket. Høj stemmeprocent Det irakiske parlamentsvalg blev tirsdag indledt i Danmark og i 13 andre lande uden for Irak, så flygtede irakere også kan påvirke udviklingen i hjemlandet. Og det gør de i stort antal. Ved det forrige parlamentsvalg i januar stemte 87 procent af de 16.028 stemmeberettigede irakere i Danmark, og stemmeprocenten ventes at blive endnu højere denne gang. »Jeg har nu prøvet at bruge min demokratiske ret i Danmark, og det vil jeg også gøre for mit hjemland. Jeg har oplevet frihed, og den frihed vil jeg også gerne skabe for min familie i Irak«, siger Luay Al Bayati. Dans og musik Foran Bella Centret deler koalitionen af shiamuslimske partier valgmateriale og karameller ud, og ved siden af danser irakere fra den kurdiske koalition i rundkreds til musikken fra en bilstereo. I køerne til sikkerhedstjekkene råber og synger vælgerne, og overalt træder det irakiske og kurdiske flag frem - på kvindernes kjoler og tørklæder, i hænderne på børnene og svøbt om kroppen på de unge mænd. Valget i Danmark fortsætter de næste to dage under tæt bevogtning af politiet. En stor del af Bella Centret er fuldstændig afspærret, på gadehjørner og metrostationer står betjente med maskinpistoler, og samtlige biler undersøges for bomber. For at komme ind til selve valglokalet skal dansk-irakerne først kropsvisiteres i et interimistisk, hvidt telt midt på en parkeringspladsen og derefter følge en rute af metalhegn, der snor sig tværs over pladsen, ind i centret og rundt i en sal. Blåt blæk Her får de udleveret et nummer til en stemmeboks, hvor syv valgtilforordnede først tjekker, at vælgeren ikke har blæk på fingeren, sikrer sig, at hun er stemmeberettiget, udleverer stemmesedlen og sluttelig dypper hendes finger i blåt blæk, der først går væk efter en uge. De, der kommer med metroen, får ikke selv lov at gå frem og tilbage, men bliver kørt i politiets busser. Hverken de grundige sikkerhedsforhold eller den - for nogle - lange transport til Amager påvirker dog dansk-irakernes lyst til at stemme. »Vi har kæmpet for Kurdistan i 80 år. Så det betyder intet, at jeg skal bruge 20 minutter på at give min stemme til Kurdistan«, siger Atta fra Køge.