Den amerikanske avis Los Angeles Times kunne forleden afsløre, at det amerikanske militær planter positive historier om situationen i Irak i flere medier i Bagdad. Den medie-strategi indrømmer forsvarsministeriet, Pentagon, nu. For at forbedre amerikanernes image blandt irakerne, skriver militæret nyhedsartikler, som det gennem en mellemmand betaler irakiske aviser for at bringe. Skulle have fremstået som reklame Ifølge en talsmand for militæret i Irak har det været hensigten, at artiklerne skulle fremstå som reklamer. Men i de irakiske aviser har det hverken fremgået, at artiklerne er skrevet af det amerikanske militær, eller at det ikke er almindelige journalistiske artikler. Militæret vil nu undersøge om mellemmanden, firmaet Lincoln Group, opfylder kontrakten. »Hvis en hvilken som helst del af vores metoder ikke har vores fulde tillid, vil vi undersøge den aktivitet og tage nødvendig handling«, siger oberstløjtnant Barry Johnson, talsmand for det amerikanske militær i Irak, ifølge New York Times. Modsat effekt Pentagons indrømmelse kommer efter, at ledende senatorer har bedt om en forklaring. Den fik den republikanske senator John W. Warner så i går, og han kunne oplyse, at Pentagon nu kulegraver deres mediestrategi, deriblandt forlydender om, at militæret også betaler månedlige beløb til irakiske journalister, der omtaler USA positivt. »Jeg er fortsat alvorlig bekymret over situationen«, sagde Warner efter at være blevet briefet af Pentagon. Senatoren frygter, at strategien nu vil få den modsatte effekt, og underminere Iraks muligheder for at opbygge demokratiske institutioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Johannes Idskov




























