Topdiplomat: Irakkrig skaber mere terror

Den britiske premierminister, Tony Blair, bærer et meget stort ansvar for, at situationen i Irak udvikler sig mere og mere katastrofalt. Han var som USA's eneste vigtige allierede i stand til at udskyde krigen eller i det mindste kræve en storstilet genopbygning af Irak efter fjernelsen af den tidligere diktator, præsident Saddam Hussein. 'Historiens dom bliver hård' Tony Blair gjorde det bare ikke. Historiens dom over krigen vil blive hård, og i dag står det klart, at terrorister i europæiske lande blev opflammet af begivenhederne. Det mener den tidligere britiske Washington-ambassadør Christopher Meyer. Han var som britisk ambassadør i Washington i månederne op til den amerikansk-britiske invasion af Irak i marts 2003 tæt på alle vigtige diskussioner og afgørelser, og han var tilhænger af krigen. I dag ser han anderledes på det. Irakkrig 'skyld i radikalisering' Christopher Meyer frygter, at Vesteuropa også kommer til at betale prisen. »Der er masser af beviser på, at den hjemlige terrorisme blev delvist radikaliseret og opflammet af begivenhederne i Irak. Det er simpelthen ikke troværdigt at sige, at det intet har med hinanden at gøre«, siger den tidligere ambassadør, der hermed er på linje med bl.a. det franske udenrigsministeriums eksperter. Udtalelserne falder i det britiske dagblad The Guardian, der i disse dage bringer uddrag af den tidligere ambassadørs bog om forberedelserne til krigen mod Irak. Lå under for Bush I bogen med titlen 'DC Confidential' retter den tidligere topdiplomat en række skarpe angreb på premierminister Tony Blair. Ifølge Christopher Meyer stod Tony Blair i virkeligheden meget stærkt over for amerikanerne. De havde brug for en stærk allieret, og både Frankrig, Tyskland og Rusland havde sagt fra. Men premierministeren lå som amerikanernes andre 'svage' allierede totalt under for den amerikanske præsident, mener den tidligere topdiplomat. Svag 'ad hoc-koalition' Storbritannien kunne have tvunget USA til at udsætte angrebet på Irak fra marts til efteråret 2003 for at give FN's våbeninspektører yderligere tid til at finde de påståede masseødelæggelsesvåben, de aldrig fandt. »Nu måtte USA og Storbritannien gå i krig sammen med en svag ad hoc-koalition af allierede«, skriver han og tænker hermed på lande som Italien, Danmark og El Salvador. Skoledreng Christopher Meyer var britisk ambassadør i Washington mellem 1997 og 2003, hvor han overværede flere møder mellem Bush og Blair. Det var altid med Tony Blair som skoledrengen, den underdaniges rolle, skriver han. »De gik ud fra, at uanset hvad Bush ville gøre, så kunne han regne med Blairs støtte«, skriver den tidligere ambassadør om amerikanernes foragt for den britiske premierminister, og deres vurdering holdt stik. Tony Blair indtog i modsætning til den franske præsident, Jacques Chirac, og den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, aldrig et selvstændigt standpunkt, mener han. Ifølge Christopher Meyer har krigen haft mange uheldige følger. Først og fremmest i selve Irak, men også i resten af Mellemøsten, hvor præsident Bush og Tony Blair ikke har formået at sætte en demokratiseringsproces i gang.