Valg i Aserbajdsjan med sikkert udfald

Ingen borgerkrig, intet blodbad i forbindelse med valget, lover præsident Ilham Alijev, som arvede posten som præsident for den olierige republik Aserbajdsjan i 2003 fra sin far. Der har været fare for en voldelig udvikling, men den er afværget, måske takket være arrestationen af to tidligere ministre, lyder det endvidere fra præsidentkontoret. De to mænd havde angiveligt planer om at hjælpe oppositionsleder Rasul Gulijev med at gennemføre et kup natten til valgdagen, så de blev anholdt i god tid sammen med flere embedsmænd. Uregelmæssigheder Oppositionen siger, at også to kampagneledere er anholdt, og at det regerende parti, Jeni, har haft væsentligt bedre vilkår for at føre valgkamp end andre politiske kræfter. Men præsidenten forsikrer om, at valget vil være åbent og demokratisk. Mange analytikere og internationale observatører er mindre optimistiske, fordi alle hidtidige valg har været præget af talrige uregelmæssigheder. Det gælder ikke mindst præsidentvalget for to år siden, da Ilham Alijev overtog magten efter faderen Hejdar Alijev. Skepsis »Der har endnu ikke været gennemført frie og fair valg i Aserbajdsjan«, siger Hanne Severinsen (V), som i sin egenskab af medlem af Europarådet vil observere dagens valg. Hun ser skeptisk på muligheden for, at det bliver bedre end de forrige. Det ventes heller ikke at bringe markant andre resultater end tidligere parlamentsvalg - meningsmålingerne viser, at det regerende parti Nyt Aserbajdsjan vil vinde og bevare sit massive flertal i det 125 pladser store parlament. Oppositionen, som har forenet sig i en fælles blok kaldt Azadlyq (Frihed), virker mere samlet og stærkere end tidligere, siger analytikere. Men de tvivler samtidig på, at den har en tilstrækkelig folkelig opbakning til at gennemføre en revolution som i Georgien, Ukraine og Kirgisistan. 'Populært' regime Hanne Severinsen er enig i denne vurdering. Præsident Ilham Alijev selv udelukker en folkelig opstand med efterfølgende systemskifte. »Vores regime er mere populært, end det var tilfældet i de andre ekssovjetiske republikker. Oppositionen er bragt i miskredit efter sin voldelige optræden ved valget i oktober 2003«, siger præsidenten, som dengang fik 77 procent af stemmerne. Dynasti Vestlige observatører var stærkt kritiske over for forløbet af valget, som Ilham Alijev havde en yderst gunstig udgangsposition til. Hans far havde i forvejen gjort ham til både regeringschef, til næstformand for regeringspartiet og også til vicechef for det statslige olieselskab, som er statens hovedindtægtskilde. Faderen havde styret landet i tre årtier, i sovjettiden som kommunistpartiets leder, senere som præsident. Oppositionen siger, at volden i 2003 ligger »på myndighedernes samvittighed«, og at regimet heller ikke nu er parat til at acceptere andre politiske kræfter end de Alijev-venlige. De vigtigste partier i Azadlyq er Den Nationale Front og Det Demokratiske Parti, som ledes af Rasul Gulijev. Den moderate Nationale Front er det eneste oppositionelle parti, som er repræsenteret i det nuværende parlament. Men det har kun fire mandater. I alt 1.561 kandidater stiller op, oplyser den centrale valgkommission. Andre ca. 500 har trukket sig. Mange siger, at de var tvunget til det af myndighederne.