Myndigheder i Irland ignorerede præsters sexmisbrug i årevis

Murphys rapport vil blive overgivet til statsanklagerens kontor med henblik på yderligere efterforskning af præsterne. - Arkivfoto: AP
Murphys rapport vil blive overgivet til statsanklagerens kontor med henblik på yderligere efterforskning af præsterne. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Biskopper, politi og sundhedsmyndigheder i Irland står for skud i offentligheden i Irland efter offentliggørelsen af en rapport, der viser, at piger og drenge, der er blevet sexmisbrugt af katolske præster, er blevet svigtet godt og grundigt af instanser, der burde have grebet ind langt tidligere. En pensioneret højesteretsdommer, Frank Murphy, har de seneste to et halvt år interviewet mere end 100 personer, der i årene 1966 til 2002 i bispedømmet Ferns i det sydøstlige Irland har været ofre for 21 katolske præsters sexmisbrug. Kritik af politiet Og Murphys kritik mod myndighederne er sønderlemmende - især for undladelsessynderne. Den pensionerede dommer dokumenterer, at politiets efterforskning af sager om overgreb sjældent var grundig. Og han konstaterer, at sådanne sager ikke blev arkiveret noget sted før 1988. Murphy tilføjer, at embedsmænd fra statslige sundhedsmyndigheder blev gjort bekendt med flere af misbrugssagerne, men undlod at reagere. Præster vil blive efterforsket Centralt står sagerne om de 21 præster, hvor af otte i dag er døde. Yderligere fem nulevende præster bliver i bilagene beskyldt for sexovergreb mod børn. Den irske justitsminister Michael McDowell siger til nyhedsbureauet AP, at Murphys rapport vil blive overgivet til statsanklagerens kontor med henblik på yderligere efterforskning af præsterne, som i rapporten optræder uden navn. Eks-biskopper beskyttede sexforbrydere Den tidligere biskop i Ferns, Brendan Comiskey, trådte tilbage i 2002 efter at have indrømmet, at han ikke har gjort nok for at forhindre overgreb, ikke mindst i sagen mod pastor Sean Fortune, som begik selvmord i 1999 efter at være blevet anklaget for 66 tilfælde af mishandling og voldtægt af teenagedrenge. Murphys rapport lægger ekstra vægt på Comiskeys skyld i sagen. Murphy kan dokumentere til, at både Comiskey og dennes forgænger i bispesædet i Ferns har holdt hånden over og endda hjulpet præster, der var indblandet i sager om misbrug. Det gælder bl.a. den afdøde pastor James Grennan, der voldtog og mishandlede mindst ti piger i alderen 12-13 år i en afsidesliggende kirke i 1988. Grennan er aldrig blevet retsforfulgt for overgrebene. Ærkebiskop: Rædselsvækkende Ærkebiskoppen i Dublin, Diarmuid Martin, siger, at den katolske kirke anerkender Murphys rapport. Og biskoppen kalder dens resultater for 'rædselsvækkende'. »Mange ville ikke have været udsat for overgrebene, hvis de folk, der kendte til dem, havde gjort deres pligt og reageret«, siger Martin. Hans eget bispedømme står overfor en kulegravning af, hvorfor højtstående kirkemedlemmer har syltet over 100 sager om præsters sexmisbrug af børn. Rystet premierminister Den irske premierminister Bertie Ahern er rystet over Murphys rapport, som han kalder 'en katalog over serieovergreb og grove pligtforsømmelser'. »Det er chokerende, at det har kunnet stå på i årevis«, siger han. Hans justitsminister er nu gået i gang med et forberedende lovarbejde, der skal gøre det strafbart at undlade at gribe ind, hvis man får kendskab til sager om misbrug af børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her