Jordskælvs-ofre risikerer koldbrand

Dansk Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen beskriver situationen i de jordskælvsramte områder som desperat og advarer om en katastrofe i katastrofen, hvis ikke hjælpen til de nødstedte øges. Hvad er de største problemer i området lige nu? »Noget af det uhyggelige er de mange lemlæstede, som vi kæmper for at redde livet på. Her til morgen (i går, red.) har vi fået de første meldinger om stivkrampe og koldbrand. Vi forsøger at nå de ufremkommelige landsbyer ved hjælp af æsler og bærere, men vi bliver chokerede over omfanget og antallet af lemlæstede og kvæstede i hvert område, som vi kommer frem til. Vi forudser, at ti procent af de lemlæstede skal amputeres«. »Lige nu har vi 11 lægehold, der flyver ud med militærmaskiner, og hvad vi ellers kan finde, og de må amputere rigtig mange«. Med livet som indsats »Der findes ingen veje. Bjergene er faldet ned om ørene på dem. Logistikken er værre end noget andet sted. Det er i forvejen et vildsomt område, og helikopterne kæmper med livet som indsats, når de flyver i bjergene«. »Derudover sørger vi for telte, tæpper, mad og medicin. Men for at give dem husly skal vi oprette nogle af verdens største teltlejre. Det er store mængder telte, vi skal bruge. Lejrene skal kunne huse flere hundrede tusinde mennesker og være placeret strategisk i de ufremkommelige områder, så de nødstedte selv kan nå frem til dem og overvintre«. Hvad er løsningen på problemerne?

»Løsningen er en mere massiv hjælpeindsats i den kommende fase. Telte, tæpper, medicinsk udstyr, klinikker og selvfølgelig fødevarer. De her mennesker skal huses, til vinteren er ovre. Men vi mangler penge. Under tsunamien fik vi en fantastisk respons fra medier, befolkningen og regeringer, og det gjorde os i stand til at skabe mirakler, fordi vi bare kunne øse på uden at tænke på regninger. Men i Pakistan har vi det problem, at man har været yderst tilbageholdende både fra befolkningen, medierne og regeringernes side. Det er, som om alt måles i forhold til tsunamien«. Regeringen må hjælpeHvad gør I så? »Vi har virkelig trukket meget på den danske befolknings offervilje, og derfor siger vi, at nu må den danske regering og DANIDA træde i karakter«. »Vi kommer til at bede dem om langt større beløb, end vi har bedt om indtil nu. Vi har fået fem millioner, og vi mener, at selv om Ulla Tørnæs (udviklingsminister, red.) har ondt i kassen, så er det i en situation som denne, hvor behovene er så astronomiske, at en regering med sine behovsanalyser må gå ind og ikke overlade det til, hvad befolkningen kan kratte sammen«. Hvad kan konsekvenserne blive, hvis hjælpen ikke når frem?

»I modsætning til tsunamien, hvor vi kunne erklære selve katastrofen under kontrol efter tre uger, så er konsekvensen her, at vi får en katastrofe oven i katastrofen, som bliver dyrere end selve katastrofen. Overlevende, som vi ellers ville kunne redde, vil dø på grund af den manglende hjælp. Folk vil fryse ihjel. Sårede, der ligger med for eksempel åbne benbrud, kan ikke blive behandlet. Vi frygter, at dødstallet vil nå et sted mellem 70.000 og 100.000 døde. I øjeblikket har vi en dødsrate på omkring 1.000 om dagen«. »Det her er en af de største katastrofer efter tsunamien«.