Forskere: Kampen mod fugleinfluenza foregår i blinde

Lyt til artiklen

Danske forskere forsøger at knække genkoderne i den fugleinfluenzavirus, der er trådt ind gennem EU's porte i Grækenland. Hvis man kan finde ud af, hvordan virussen muterer genetisk og dermed blive i stand til at smitte fra menneske til menneske, kan man nemlig hurtigt udvikle en effektiv vaccine. Men forskerne erkender ifølge Ritzau, at de ved så lidt om virussen, at kampen reelt foregår i blinde. Frustrerende Det gør situationen frustrerende, når myndigheder og organisationer presser på for at få en klar risikovurdering, indrømmer professor og overlæge Peter Skinhøj, Rigshospitalets Epidemiafdeling. »Det er da skrubirriterende, at man endnu ikke ved, hvilke dele af genet, der giver smitsomheden. Alle snakker om det, som om det er noget, der sker i morgen, men det er der ingen, der har lovet os. Og det er der heller ikke noget, der tyder på«, siger professoren til Ritzau. »Når man ikke har et eneste eksempel på, at mutationen er sket, så er resten jo ren teori«. Endnu et offer i Thailand Forskernes udmelding kommer samtidig med, at Thailand i går ifølge Ritzau bekræftede, at endnu en person er død af den frygtede fugleinfluenza af typen H5N1. Dermed er antallet af omkomne som følge af den frygtede variant af fugleinfluenzaen, H5N1, oppe på 13 i Thailand. Ofret var en 48-årig mand fra Kanchanburi-provinsen, omkring 100 kilometer vest for hovedstaden, Bangkok. Provinsen har for nylig meldt om nye udbrud af H5N1 blandt fjerkræ.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her