Fire dage før irakerne skal stemme om den ny forfatning er shiamuslimer, kurdere og sunnimuslimer blevet enige om ændringer af forfatningsteksten. Ændringerne giver håb om, at sunnimuslimerne vil stemme ja til forfatningen på lørdag. Aftalen kom i hus bag lukkede døre i forhandlinger mellem de politiske partiers ledere. Det har ellers været frygtet, at sunnimuslimerne ville stemme imod forfatningen, som shiamuslimer og kurdere blev enige om i august trods sunnimuslimske protester. Politikere anbefaler et ja Men i dag, hvor der formelt er enighed om den ændrede forfatningstekst, anbefaler flere sunnimuslimske politikere et ja til forfatningen. »Før følte jeg, at jeg tabte. Vi mister magt, vi mister vores land, og jeg er som en fremmed, der bor her. Nu er alt ændret. Denne konstitution tror jeg at enhver sunniaraber kan støtte«, siger Mishan Jabouri til Washington Post. Jabouri var med til forhandlingerne og har tidligere har været imod forfatningen. New York Times skriver, at også to store sunnimuslimske politiske grupper nu bakker op om forfatningen. Forfatningsændringer næste år En af de væsentligste ændringer, forhandlerne er blevet enige om, er, at der til næste år skal nedsættes en komité, som skal se på mulige ændringer af forfatningen. Det er en indrømmelse, som sunnimuslimerne er glade for, fordi en forfatningsændring efterfølgende ville skulle godkendes af parlamentet. Og som parlamentet er sammensat i dag har sunnierne relativt lidt indflydelse, fordi de i høj grad boykottede valget. Mens de til næste år, efter parlamentsvalget den 15. december har mulighed for at være væsentligt bedre repræsenteret. Alle baath-medlemmer ikke terrorister En anden ændring drejer sig om en passage i forfatningen, der beskrev alle, der tidligere havde været medlemmer af Saddam Husseins nu forbudte Baath-parti som terrorister. Det er ændret til, at ikke alle tidligere medlemmer er kriminelle. Sunnierne har nemlig påpeget, at mange var medlem, alene fordi det var et krav fra Saddams styre. Angst for føderation Sunnimuslimernes hovedanke mod forfatningen har ellers været, at den gør Irak til en føderation, der gør landets dele til selvstændige provinser. Det har fået sunnierne til at frygte, at de bliver isoleret i den del af landet, hvor de er i flertal, hvilket samtidig er den mest ressourcefattige del. Der er derfor også iagttagere, som mener, at det er for tidligt at sige om, de sunnimuslimske politikeres støtte til forfatningen vil føre til, at den almindelige sunnimuslim vil stemme ja.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























