Verden er dårligt forberedt til katastrofer

Først var der den altødelæggende flodbølge i Sydøstasien. Så udbrød der hungersnød i Niger, og senere i det sydlige Afrika. Derefter kom orkanen Katrina, og nu jordskælvet i Pakistan. Og hele tiden har andre og mindre mediedækkede kriser som f.eks. i Uganda og Congo voldt stor nød. Pres De mange kriser i 2005 har skabt et ekstra pres på internationale hjælpeorganisationer. Forleden erkendte FN's nødhjælpskoordinator, Jan Egeland, at det globale nødhjælpssystem er overbelastet, for dårligt koordineret og mangler penge. Han anmodede ikke mindst de rige lande om flere midler til nødhjælpsarbejdet. Egeland opfordrede også alverdens lande til at forbedre deres katastrofeberedskaber, for efter hans vurdering er der 'intet land i verden', der gør nok for at forebygge følgerne af naturkatastrofer. Han konstaterede f.eks., at børnene i de pakistanske skoler kunne have undgået døden, hvis skolerne havde været sikret mod jordskælv. Hvad nødhjælpen angår, håber FN at kunne sikre en mia. dollar til en ny og mere fleksibel udgave af en central nødhjælpsfond, som man netop skal kunne trække på i den slags krisesituationer. Foreløbig har en række europæiske lande, heriblandt Storbritannien, Norge og Sverige, lovet at give i alt 150 mio. dollar til fonden, og et muligt dansk bidrag overvejes. Ifølge Brendan Cox, talsmand for hjælpeorganisationen Oxfam, vil fonden kunne få stor betydning. Den vil dels skabe et mere retfærdigt system, »hvor det ikke kun er de højprofilerede sager som Irak og flodbølgen, der får støtte, men også de glemte kriser som i Uganda og Congo«. Forebyggelse Samtidig vil den kunne redde tusinder af liv, mener Cox, fordi hjælpen vil kunne komme hurtigere i gang, fordi man ikke behøver at vente på, om donorlande har penge på budgettet. »Det ville betyde, at vi f.eks. i Vestafrika - i stedet for at skulle bruge 80 dollar om dagen på at få kureret folk for underernæring - kun ville bruge en dollar om dagen på at forebygge krisen«. Træthed I dagene efter jordskælvskatastrofen i Pakistan udtrykte en række organisationer bekymring for, at der på grund af dette års mange kriser ville opstå en form for 'barmhjertighedstræthed' hos de befolkninger, ikke mindst i Vesten, hvis private bidrag også spiller en vigtig rolle i nødhjælpen. Det har man kunnet mærke i Internationalt Røde Kors-hovedkvarteret i Geneve, hvor tilstrømningen af penge foregår i et langsommere tempo end tidligere på året. Ifølge Flemming Nielsen, der er operativ koordinator i organisationen, står det også klart, at mange regeringer har opbrugt deres humanitære budgetter for i år efter de mange krisesituationer. Generøsitet Billedet er dog ikke entydigt. Hos Oxfam afviser man, at befolkningen - i hvert fald den britiske - er blevet træt af give penge til humanitære formål. Tværtimod kommer der særdeles generøse bidrag ind. Den tætte mediedækning af jordskælvet spiller en vigtig rolle, og måske kan det også have betydning, at der i Storbritannien er mange indvandrere, der har slægtninge i eller i nærheden af det jordskælvsramte område.