Uzair Mohammed Qureshi, 17 år og elev i en privatskole, sad i klasseværelset og læste i en kemibog, da bygningen pludselig begyndte at skælve. Sekunder senere styrtede taget sammen. Cirka 15-20 elever sad i klasselokalet, da det voldsomme jordskælv lørdag ramte det nordlige Pakistan og den bjergrige Kashmirregion, som er delt mellem Pakistan og Indien. Flere tusind døde i, hvad Pakistan betegner som den værste naturkatastrofe i landet nogensinde, og i Indien meldes der om flere hundrede døde. Søndag indløb der rapporter om den ene landsby efter den anden, hvor skolebygninger var styrtet sammen over elverne. Tabstallet blandt skolebørn alene er på flere hundrede. Byen skolebørn udryddet Jordskælvet indtraf kort efter klokken 9.00 lokal tid, hvor skoledagen allerede var i gang. I Balakot, en by med 30.000 indbyggere cirka 100 kilometer nord for Pakistans hovedstad Islamabad, udryddede skælvet næsten alle byens skoleelever. »Min lærer havde netop forladt klasseværelset efter timen, og jeg sad og læste i en bog, da vi pludselig mærkede en rystelse«, fortæller Qureshi. »Som kom der endnu et skælv, og vi løb for vores liv i retning af døren, men pludselig styrtede taget sammen«. »I flere minutter troede jeg, at jeg var død«, siger han. »Men da jeg kom til mig selv, kiggede jeg mig omkring og så, at mine venner lå omkring mig«. Qureshi fik dybe flænger i hånden, fordi han blev ramt af nedstyrtende murbrokker, men han kravlede i sikkerhed gennem et hul i væggen og trak en kammerat efter sig. Han tror, at de andre elever i klasseværelset er hårdt sårede eller døde, fortæller han. Familien døde Men den unge mands prøvelser var ikke forbi. Han skyndte sig hjem, men der hvor familiens hus stod, fandt han kun en bunke murbrokker. Hans forældre og bedstemor var døde. »Nogle folk i kvarteret hjalp mig med at slæbe min mors og bedstemors lig ud, men min fars lig er stadig indeklemt mellem bygningsdele«, siger han. »Jeg ville ønske, at jeg selv var død, og min far var overlevet«. Dagen efter jordskælvet sidder han oven på resterne af det, der engang var hans skole. Han er stadig iført skoleuniform, fordi han har mistet alt, hvad han ejede. »Der er ingen, der kan hjælpe mig med at redde mine klassekammerater«, siger han. Hørte råb Ikke langt borte står handelsskoleeleven Faizan Farooq, 19, ved ruinerne af sin skole, som var en fireetagers bygning. Her frygtes mindst 250 elever at være indespærret. Snesevis af landsbyboere arbejdede med forhammere eller med de bare næver på at fjerne nedstyrtede bygningsdele og bære lig væk. Farooq fortæller, at han først hørte børn råbe om hjælp under murbrokkerne. »Nu er der ikke noget livstegn«, siger han. »Vi kan ikke klare det her uden hærens hjælp. Der er ingen her, som kan hjælpe os«. Et andet sted i Balakot fortæller butiksejer Mohammed Iqbal, at to grundskoler er styrtet sammen. Han mener, at over 500 elever frygtes at være døde.