Hajen Nicole svømmede 19.300 km

Hajen Nicole har dokumenteret en sammenhæng mellem hajbestande i Afrika og Australien, da hajen tog turen på tværs af oceanet og tilbage igen - 19.300 km i alt. - Foto: AP
Hajen Nicole har dokumenteret en sammenhæng mellem hajbestande i Afrika og Australien, da hajen tog turen på tværs af oceanet og tilbage igen - 19.300 km i alt. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Livshistorien om den store hvide haj skal nu skrives om. Tidligere har forskere ikke troet, at der var forbindelse mellem hajbestandene ved Afrikas kyster og ved Australiens. Hajer er blevet opfattet som dyr, der helst levede langs med kysten. Og der har ikke været bevis for, at den store hvide haj rejste over store afstande. Men den store hvide haj Nicole dokumenter nu ifølge det videnskabelige tidsskrift 'Science' sammenhængen mellem kontinenterne og deres hajer med lidt af en svømmetur. Fulgt via satellit Forskere har satellit-overvåget Nicole og fulgt hendes lange rejse fra Afrika tværs over det indiske ocean til Australien - og tilbage igen. I alt 19.300 kilometer tilbagelagde hajen på turen. »Nicoles rejse er en af de mest betydende opdagelser omkring den hvide hajs levevis og tyder på, at vi skal omskrive livshistorien for denne kraftfulde fisk«, siger Ramon Bonfil, som tog initiativ til undersøgelsen. Nicole havde en lille satellit-sender monteret. Den dokumenterede hendes 99 dage lange svømmetur fra Sydafrika til Australien. Og seks måneder efter var hajen tilbage ved Sydafrikas kyst. En hajekspert fra Floridas naturhistoriske museum, George H. Burgess, siger, Nicoles rejse er det første bevis på, at hajer har tilbagelagt hele turen fra Afrika til Australien. Navngivet efter Nicole Kidman En anden hajekspert, Peter Klimley fra Californiens universitet kalder turen »forbløffende«. Der har ifølge ham været genetiske indikationer om, at de to hajbestande var forbundne, men »det er ikke det samme som at påvise den faktiske bevægelse« mellem bestandene. 24 andre hajer fik en sender monteret i Sydafrika. Men kun Nicole stak til havs. Hajen fik sit navn, da hun kom til Australien - navngivet efter den australske skuespillerinde Nicole Kidman. Internationalt arbejde kræves En anden undersøgelse viser, at laksehajers rejse fra sommeropholdet i vandet ved Alaska til en lunere vintertilværelse ud for Hawaii og Baja California. »For en haj er hjemmets område på størrelse med oceaner«, siger forskeren Barbara A. Block fra Stanford Universitet. Hun mener, at en beskyttelse af hajer derfor vil kræve internationalt samarbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her