Bush udnævner nær rådgiver som højesteretsdommer

Harriet Miers har i mange år været en af præsidentens trofaste støtter. - Foto: AP
Harriet Miers har i mange år været en af præsidentens trofaste støtter. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA's præsident George W. Bush udnævner i dag Harriet Miers som ny højesteretsdommer. Hun har længe været én af præsidentens nære rådgivere i det Hvide Hus og siden præsidentens guvernørdage i Texas, har hun været en trofast allieret, skriver Ritzau. Dommerudskiftningen er afgørende, fordi den amerikanske højesteret står overfor en række kontroversielle sager, siger Edward Lazarus, som er politisk analysator, til CNN. Den næste højesteretsdommer kan således blive udslagsgivende for, om højesterettens afgørelser drejer i en konservativ retning. Ingen erfaring som dommer I følge nyhedsbureauet AP, kritiserer liberale politikere præsidenten for at udpege en politisk rådgiver, som aldrig tidligere været dommer. De advarer om, at det Hvide Hus skal forberede sig på at blive bombarderet spørgsmål, når Harriet Miers officielt bliver udpeget. Når 60-årige Harriet Miers tiltræder stillingen, bliver hun den anden kvindelige dommer, der på nuværende tidspunkt sidder i højesteretten. Da den afgående dommer Justice Sandra Day O'Conner tiltrådte i 1981, var hun den første kvinde nogensinde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her