USA har fået sin yngste højesteretspræsident i 200 år

John Roberts. - Foto: AP
John Roberts. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Senatet i Washington har godkendt præsident George W. Bushs kandidat til den ledige post som præsident for den amerikanske Højesteret, John Roberts. Roberts er appelretsdommer. Med sine 50 år bliver Roberts, der betegnes som konservativ, den yngste højesteretspræsident i to århundreder. Han skal afløse William Rehnquist, der døde for nylig. John Roberts blev godkendt med 78 stemmer for og 22 imod. Alle republikanere stemte for, mens omkring halvdelen af demokraterne stemte imod. Yngste præsident siden 1801 John Roberts er den første nye højesteretsdommer siden 1994, og med sine 50 år har han udsigt til at blive siddende på posten i årtier. Højesteretsdommerne er udpeget på livstid. Ikke siden 1801, hvor 45-årige John Marshall blev valgt til præsident for den amerikanske højesteret har der været en yngre leder for rettens dommere. Kan få betydning for fri abort Udnævnelsen af den katolske John Roberts som ny præsident for Højesteretten kan få betydning for kvinders ret til abort. I perioden 1989-93 var Roberts den ledende advokat i et forsøg på at få omstødt en af de helt centrale højesteretsdomme - 'Roe mod Wade' fra 1973 - der gav kvinder fri adgang til abort. Senere, da han blev dommer sagde han dog, at han accepterede 'Roe mod Wade', og at der »ikke er noget i min personlige overbevisning, der vil forhindre mig i det«. John Roberts er blevet grundigt udspurgt at senatet i de sidste fire dage, men han har nægtet at udtale sig om, hvordan han vil afgøre kommende sager. »Hvis forfatningen, siger, at den lille mand bør vinde, så kommer den lille mand til at vinde i min retssal«, forklarer Roberts: »Men hvis forfatningen siger, at den store fyr skal vinde, så er det den store som vinder, fordi min forpligtelse er overfor forfatningen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her