Polakkerne skal have ny regering. Højrefløjen står til en jordskredssejr ved parlamentsvalget søndag, mens den regerende venstrealliance og de populistiske grupper går voldsomt tilbage. Da omkring 10 procent af stemmerne var talt op tidligt mandag morgen, havde det konservative Lov og Retfærdigheds Parti (PiS) fået knap 26 procent, mens den sandsynlige koalitionspartner, det liberale Borgerplatform (PO), havde fået lidt over 24 procent af stemmerne. Klar til forhandlinger PiS ledes af tvillingbrødrene Jaroslaw og Lech Kaczynski, der er borgmester i hovedstaden, Warszawa. »Alting peger på, at vi har vundet valget«, sagde Jaroslaw Kaczynski sent søndag til partiets valgfest i Warszawa. Lidt senere meddelte de to partier, at forhandlingerne om et kommende regeringssamarbejde kan gå i gang, så snart stemmesedlerne er talt færdig. Turbulente regeringsår Helt anderledes så det ud hos det regerende parti Den Demokratiske Venstrealliance (SLD), der bygger på det tidligere kommunistparti. Ved sidste valg i 2001 fik partiet 41 procent af stemmerne, mens det med 10 procent optalte stemmer denne gang kun ser ud til at få omkring 11 procent. Årsagen er bl.a. fire turbulente regeringsår præget af mange svindel- og korruptionsskandaler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























