1.000 fanger løslades fra Abu Ghraib

De første 500 fanger får lov til at forlade Abu Ghraib. - Foto: AP
De første 500 fanger får lov til at forlade Abu Ghraib. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Flere end 1.000 fanger løslades i løbet af ugen fra det berygtede irakiske fængsel Abu Ghraib. Det sker på opfordring af de irakiske myndigheder, oplyser USA's militære ledelse i Irak til Reuters. Løsladelsen sker som en gestus i forbindelse med den hellige muslimske måned Ramadanen, og de første 500 fanger er allerede sat på fri fod i dag. »Den irakiske regering og de multinationale styrker har besluttet at løslade de indsatte for at give dem mulighed for at fejre den hellige måned med deres familier samt styrke arbejdet med at skabe et nyt Irak«, siger Iraks vicepremierminister Abdul Motlaq al-Jabouri. Ikke alvorlig kriminalitet De hårde kriminelle skal dog ikke forvente at fejre højtiden med deres kære. Kun fanger med mindre forseelser på samvittigheden løslades: »Hver af disse fængslede er udvalgt efter en detaljeret gennemgang af deres synderegistre foretaget af en irakisk komité, som fastslår, at de ikke har begået alvorlig kriminalitet«, siger det amerikanske militær i en udtalelse. Den hellige fastemåned Ramadanen begynder i år 4. oktober. Klager fra pårørende Løsladelserne kommer efter talrige klager fra pårørende til de indsatte, menneskerettighedsgrupper og endda irakiske ministre, der mener, at de irakiske fanger holdes indespærret for lang tid uden ordentlig rettergang. Der er i alt 4.200 indsatte i Abu Ghraib - i alt holdes 11.800 kriminelle fængslet i de amerikansk kontrollerede fængsler spredt over hele Irak. Flere end 6.000 indsatte sidder i det største fængsel, Cap Bucca, i Sydirak. Berygtet fængsel Også sidst i august løslod USA 1.000 fanger - angiveligt i et forsøg på at mildne sunnimuslimerne, der på det tidpunkt forhandlede med shiiter og kurdere om en ny forfatning. Abu Ghraib-fængslet blev berygtet verden over, efter at billeder af amerikanske fangevogter, der åbenlyst mishandlede og ydmygede fanger, blev lækket til flere medier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her