Antikommunistisk T-shirt får minister til at sige op

Lyt til artiklen

Estlands forsvarsminister Jaak Joeruut har sagt sit job op, fordi han føler sig krænket af chefen for det estiske krigsmuseum. Han føler sig forhånet af museumsdirektøren, som forleden var til fodboldkamp iført en T-shirt med teksten 'Brænd kommunisterne' efterfulgt af en række navne på politikere, heriblandt forsvarsministerens navn. 'Idé fra en ikke-demokratisk stat' Det estiske krigsmuseum og direktøren, Indrek Tarand, sorterer under Forsvarsministeriet. Forsvarsminister Jaak Joeruut siger, at hans opsigelse er principiel og ligger i forlængelse af en lang række tendenser i estisk politik, som han tager stærk afstand fra. T-shirt-episoden var dråben, der fik bægeret til at flyde over. »Billedet (af museumsdirektøren iført hadefuld T-shirt til fodbold, red.) rystede mig. Idéen med at brænde folk stammer fra en ikke-demokratisk stat«, siger Joeruut ifølge nyhedsbureauet Reuters. Museumdirektøren har til de lokale medier sagt, at han blot havde T-shirten på for at markere en generel afstandtagen fra kommunismen. Premierminister accepterer opsigelse Premierminister Andrus Ansip siger, at han har haft en længere diskussion med sin forsvarsminister om T-shirt-episoden. »Jeg forstår ham«, siger premierminister om Joeruuts reaktion. Joeruut var medlem af kommunistpartiet fra 1978 til 1989, men er i dag bedst kendt i den estiske offentlighed som en estimeret fritænker uden tilknytning til noget parti. Han var Estlands FN-ambassadør, inden han sidste år trådte ind i Ansips regering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her