Olieproduktion bremses af militante stammefolk

Lyt til artiklen

Militante stammefolk begrænsede fredag Nigerias olieproduktion yderligere, da det amerikanske oliefirma Chevron som sikkerhedsforanstaltning besluttede at lukke en olieboreplatform, efter at en gruppe bevæbnede mænd dagen inden havde stormet en nærliggende pumpestation. De militante har truet med at sprænge olieproduktionsenheder i luften over hele landet, efter at deres leder var blevet anholdt tirsdag, og vestlige olieselskaber har trukket adskillige ansatte ud af risikoområder. Spænder ben for olieproduktion Chevron lukkede fredag Robertkiri-platformen, der under normale omstændigheder producerer 20.000 tønder olie om dagen. Oprørerne spænder dermed ben for produktionen af i alt 28.400 tønder om dagen, svarende til en procent af Nigerias samlede olieproduktion. Nigeria er verdens ottende største olieeksportør, og den femtestørste leverandør til det amerikanske marked. Orkanernes hærgen i det sydlige USA har i forvejen sendt oliepriserne på himmelflugt, og urolighederne i Nigeria vil mindske udbuddet af råolie yderligere. Oprørere er væk igen En talskvinde for Chevron havde kun sparsomme oplysninger om situationen på Idama-pumpestationen men sagde, at de hundrede bevæbnede mænd, der besatte den torsdag og tvang den til at lukke, var forsvundet igen. »Den var aldrig rigtig besat. En gruppe mennesker kom og krævede, at vi lukkede den ned, og så forlod alle området«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her