De seneste døgns uroligheder i Basra - symboliseret af de ubehagelige billeder af en britisk soldat omspændt af flammer - har bragt yderligere liv i debatten på hjemmefronten om, hvornår det vil være på sin plads at trække de britiske tropper ud af Irak. Mens regeringen i skikkelse af forsvarsminister John Reid havde travlt med at understrege, at dens Irak-politik ikke vil blive slået ud af kurs, melder et ubehageligt spørgsmål sig med stigende intensitet: »Hvorfor blive i Irak, hvis den irakiske befolkning gerne vil af med os?« Kraftig reduktion Reids ofte hørte svar er, at en hurtig tilbagetrækning blot vil gøre ondt værre. Samtidig erkender han, at det vil være en 'katastrofe' at blive i landet på ubestemt tid som en besættelsesmagt. Så de britiske tropper, siger han, vil formentlig forblive i Irak i mindst et år endnu og vil først blive trukket ud, når den irakiske regering beder om det. At den britiske regering har et Irak uden britiske soldater i tankerne, er der imidlertid en række tegn på. I et lækket notat, der nåede ud til pressen for et par måneder siden, talte Reid om en kraftig reduktion af den britiske styrke inden for et års tid, og et øget britisk engagement i Afghanistan fra næste år vil formentlig også indebære færre tropper i Irak. Efterlyser exit-strategi Både fra oppositionens side og i det regerende Labour-partis egne rækker bliver der stillet spørgsmål om, hvorvidt den britiske regering egentlig har en 'exit-strategi' for sine 8.500 soldater i Irak. Den konservative forsvarsordfører, Michael Ancram, sagde i går, at han ikke ønskede en dato for tilbagetrækningen, men en forklaring fra regeringen om, hvem der skulle bestemme, hvornår briterne trækker sig ud og på hvilket grundlag. Charles Kennedy, lederen af Liberaldemokraterne, der i modsætning til De Konservative fra begyndelsen var imod Irak-krigen, udtrykte i går frygt for, at landet er på vej mod en borgerkrig, og at der er sket et sammenbrud i forholdet mellem briterne og i hvert fald dele af de irakiske sikkerhedsstyrker. 'Storbritanniens Vietnam' Udtrykket 'Storbritanniens Vietnam' er også begyndt at dukke op i debatten, men indtil videre er det imidlertid sammenligninger med konflikten i Nordirland, der har været oftest forekommende. Både de, der ønsker en snarlig tilbagetrækning, og de, der plæderer for britisk standhaftighed i Irak, henviser til den gennem flere årtier så urolige provins. Ifølge dagbladet The Independent var flere af Labours parlamentsmedlemmer inde på, at de voldsomme scener fra Basra vakte minder om de lynchagtige mord på to britiske soldater i Belfast i marts 1988, da de uforvarende kørte ind i et begravelsesoptog for et dræbt medlem af undergrundshæren IRA og blev overfaldet, gennemtævet og til sidst skudt af en rasende folkemængde. Blair står fast Omvendt sammenlignede oberst Tim Collins, der førte de britiske styrker ind i Irak i 2003, men nu er en ofte benyttet kommentator, urolighederne i den sydirakiske by med 'en travl aften i Belfast' og tilføjede, at der, selv om det ikke var en god udvikling, ikke var tale om et 'sammenbrud af lov og orden i Basra'. Premierminister Tony Blair, der fortsat betragter det som sin pligt at opretholde det britiske engagement i Irak, så længe det er nødvendigt, må håbe, at Collins har ret. Men en BBC-analytiker konstaterer også, at Blair nok 'må forberede sig på, at tingene kan blive værre i Irak, før de bliver bedre'.