Mindre end to uger før EU skal begynde forhandlinger om optagelse af Tyrkiet, truer et af unionens mindste lande - Cypern - med at blokere planen. Det britiske formandskab var tirsdag rystet over, at den græsk-cypriotiske regering i sidste øjeblik løb fra et kompromis om, hvor store krav unionen skal stille om tyrkisk anerkendelse af Cypern. Cypern løb fra fælles erklæring Efter lange forhandlinger troede alle andre medlemslande, at cyprioterne ville godkende en fælles erklæring som en formalitet på et ministermøde tirsdag. Men pludselig sagde Cypern nej igen. »På Cyperns foranledning måtte vi tage punktet af dagsordenen igen. Diskussionerne vil fortsætte«, lød det tørt fra briterne, der i tre uger har arbejdet hårdt på aftalen. Siden Tyrkiets besættelse af Nordcypern i 1974 har tyrkerne nægtet at anerkende den græsk-cypriotiske stat. Tyrkiet accepterede i juli modvilligt at lade Cypern omfatte af en toldaftale med EU - men understregede samtidig, at der ikke var tale om anerkendelse. Storbritannien forsøger at mægle Siden har Storbritannien forsøgt at mægle i arbejdet på en EU-erklæring, der understreger kravet om anerkendelse, men som alligevel tillader at åbne optagelsesforhandlinger med tyrkerne 3. oktober. Mandag aften så det ud til, at Cypern havde accepteret et dokument, der stiller betingelse om anerkendelse »hurtigst muligt«, og i hvert fald inden forhandlingernes afslutning om 10-15 år. Men i aftes betegnede den cypriotiske præsident, Tassos Papadopoulos, alligevel aftalen som uacceptabel. Ifølge nyhedsbureauet AP beskyldte han det britiske EU-formandskab for at spille tyrkernes spil ved ikke at forlange anerkendelse nu - og ved at kæde kravet sammen med FN's arbejde på en genforening af øens græske og tyrkiske samfund. »Vi insisterer på, at der ikke må være sådan en sammenkædning«, sagde Papadopoulos. De 25 EU-landes ambassadører må tilbage til tegnebordet i dag. Hvis det ikke lykkes at nå til enighed, kan der blive behov for et krisemøde mellem alle landenes udenrigsministre i næste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























