Sikken en samurai, ham regeringschefen. Sådan har det flere gange lydt, når udenlandske (og enkelte japanske) kommentatorer har beskrevet Junichiro Koizumi, manden der nu er den længst siddende japanske regeringschef i mere end 20 år, og som nu, fire år efter at han blev valgt til leder af det altdominerende japanske regeringsparti, LDP, har sat sin popularitet på spil ved det parlamentsvalg, der afholdes i dag. Samurai eller ej - Koizumi har demonstreret et indiskutabelt politisk mod ved at udskrive valg på et emne, der deler det japanske vælgerkorps midt ned igennem: privatiseringen af det japanske postbanksystem med det formål at forvandle et sløvt og bureaukratisk statsforetagende til en moderne, konkurrencedygtig finansinstitution. En knytnæve Koizumis ønske om at reformere og privatisere Japan Post er nemlig en knytnæve i synet på de af regeringschefens egne partifæller, der i årtier har brugt denne statsbank til at finansiere store dele af det offentlige anlægsbudget, også når der var tale om veje og broer, som der ikke var trafikale behov for. Bygges skulle der, fordi lokalsamfundenes bureaukrater dermed sikrede erhvervslivets finansielle opbakning til valg af LDP's lokale kandidater. I Japan er entreprenørsektoren en helt afgørende del af regeringspartiets pengemaskine. Og med 240.000 postkontorer og bankfilialer når Japan Post helt ud i de fjerneste afkroge af øriget. Dette sammenfald af politiske og økonomiske interesser har været en livsnerve i det japanske samfund, siden en alliance af konservative politikere og erhvervsfolk for et halvt århundrede siden fusionerede deres organisationer til partimaskinen LDP. Sammensurium Forkortelsen står for det Liberal-Demokratiske Parti. Dets argeste modstandere på den lille venstrefløj i japansk politik ynder at sige, at LDP ikke er spor liberalt, ikke særlig demokratisk - og i realiteten slet ikke noget parti! Udenlandske analytikere af japanske samfundsforhold vil ofte give denne kritik medhold og pege på, at LDP i realiteten er et sammensurium af snævre interessegrupper, der repræsenterer forskellige sektorer inden for erhvervslivet. LDP stod bag den nærmest mirakuløse genrejsning af den japanske økonomi op gennem 1960'erne, 70'erne og 80'erne, men under det 21. århundredes globaliseringsvilkår er denne sammenblanding af interesser ikke længere gangbar. Jobflugt Slet ikke i en situation, hvor japansk erhvervsliv for overhovedet at overleve i den globale konkurrence må outsource til Sydøstasien og især Kina. Og dermed eksporterer titusindvis af arbejdspladser til konkurrenterne. Alt dette er Junichiro Koizumi og hans reformfolk udmærket klar over, og derfor har de påtaget sig en udfordring, der har noget kamikazeagtigt over sig. Nok er regeringschefen med den karakteristiske løvemanke, der efter sigende charmerer millioner af kvindelige vælgere, ingen selvmordspilot, men der er i valgkampen tydelige tegn på, at det store, gamle LDP er på vej til at blive kløvet midt igennem. Valget kan blive Koizumis endeligt - eller en triumf, der peger mod fornyelse. Flere LDP-medlemmer er i udbrud, og meningsmålingerne viser store udsving. Situationen har mindelser om de oprørte vande i japansk politik 1994-96, hvor LDP for første og hidtil eneste gang i efterkrigstiden måtte slippe regeringsmagten, indtil partiet fik sig manøvreret tilbage til magten gennem nogle temmelig umage koalitioner. Elvis Presley-fan For yderligere at komplicere billedet af den reformivrige og visionære politiker Koizumi, har han aflagt flere besøg på Yasukuni Helligdommen, som er et mindesmærke i Tokyo for Japans faldne i flere krige. Her æres blandt andre de generaler, der efter nederlaget i Anden Verdenskrig endte for enden af et amerikansk reb, hvis de da ikke forinden havde nået at begå harakiri for at slippe for vanæren at skulle overgive sig til den hvide mands hære. Uanset de politiske vurderinger af Koizumi, er der henover det brede spektrum enighed om, at han har tilført japansk politik en hel del teatralsk 'kulør'. Han har en høj stjerne hos Japans beskyttermagts øverste chef, George W. Bush, er en lidenskabelig dyrker af gamle Elvis Presley-hits og har croonet med filmhelten Tom Cruise. Kulturrevolution Manden med de sølvfarvede lokker er fraskilt og ungkarl, men det er mere end tvivlsomt, om hans popularitet hos de kvindelige vælgere kan redde ham fra den hævn, som den gamle garde i LDP utvivlsomt går og pønser på. De er indædte modstandere af at ændre noget som helst ved pengetanken i Japan Post. For hvilken politiker vil skære livlinen over til en af Japans største pengetanke? I et samfund, der kulturelt er et af verdens mest konservative, er det svært at forestille sig radikale, hurtige reformer. Skulle det alligevel ske, når vælgerne har talt i dag, vil det begynde at ligne en kulturrevolution udført ved stemmeurnerne.