Egypterne går til valg

Valgstederne i Egypten er åbnet til morgen klokken 07.00 dansk tid. Det er første gang, at landets vælgere har mulighed for at stemme på flere forskellige kandidater til præsidentposten, men det er alligevel svært at få entusiasmen i kog blandt egypterne. 'Stemme? Hvorfor dog det? Her den 36-årige kairener Said Ahmed Mohammed. »Stemme? Hvorfor dog det? Præsidenten har intet gjort for os, og de andre ni kandidater er ikke bedre - de er ikke interesserede i almindelige folk«, siger han og tilføjer, mens han peger på en af Kairos mange farvestrålende valgplakater, der hylder den siddende præsident: »Og Mubarak vinder jo alligevel«. Det er dagen inden Egyptens banebrydende præsidentvalg, og det ville være forkert at betegne det som optakten til en demokratisk festdag. Landvinding For ganske vist har dette været en valgkamp som aldrig før, og den har rokket ved egypternes tro på, at politik er ganske uinteressant. For første gang nogensinde kan egypterne altså vælge mellem flere kandidater og ikke bare godkende den mand, regeringspartiet har udset, ved en symbolsk folkeafstemning. Det er en politisk landvinding, der er svær at forstå i et vestligt land. De fleste egyptere har aldrig oplevet andre ledere end den siddende præsident, Hosni Mubarak, der blev udpeget ved forgængeren Anwar Sadats død i 1981 og siden da har siddet i fire seksårige perioder. Men ved en folkeafstemning i maj blev valgloven ændret, så egypterne nu kan vælge mellem flere kandidater. Ni udfordrere Derfor har egypterne nu oplevet ni udfordrere holde valgmøder, hvor de åbent har kritiseret præsidentens politik - noget, der for blot få år siden kunne have ubehagelige samtaler med det hemmelige politi. Og præsidenten selv har været meget mere aktiv på tv, radio, i aviserne samt på offentlige valgmøder, end egypterne er vant til. Han har lovet arbejdspladser, lønstigninger, uddannelse og højere levestandard. Udbredt apati Men er det nok til at gribe egypternes entusiasme? Næppe, mener flere iagttagere. Ikke blot tror vælgerne ikke på løfterne, de tror ikke rigtig på demokratiet. »Der er sket politiske fremskridt inden for det seneste år, ingen tvivl om det. Men det er oppe imod en udbredt apati, der stammer fra mange års manglende uddannelse i demokrati og systematisk valgsvindel«, siger en af Egyptens mest respekterede politiske analytikere og borgerretsforkæmpere, Mohammed Sayed Said. Mubarak vinder »Det store spørgsmål er derfor ikke, om Mubarak vinder - for det gør han - men hvor stor valgdeltagelsen bliver, så vi kan se, om han har politisk legitimitet. Eller rettere, hvor stor den rigtige valgdeltagelse bliver«, fortsætter han. Valgdeltagelse er et problematisk emne i Egypten. Adskillige rapporter fra uafhængige organisationer har påvist, at fremmødet ved præsidentvalgene pustes voldsomt op, så det lyder bedre. Senest kunne det ses i maj, da Mubaraks forslag om at lave valgloven om til flere kandidater - en ændring, der kom efter voldsomt pres fra især USA - skulle til folkeafstemning. Den officielle valgdeltagelse var 54 procent. Men i de valglokaler, hvor der var uafhængige valgobservatører, blev valgdeltagelsen generelt sat til 5-10 procent. Allahs valg Men det er et fokus, der ofte har været skævt. Både oppositionen og uafhængige grupper har flere gange påpeget, at det har været en valgkamp med demokratisk underskud og overtrædelser af reglerne. Tag for eksempel en stor valgannonce for Hosni Mubarak, der 27. august stod på bagsiden af den store statsavis Al-Gomhurriya. Her kunne læserne se et billede af Mubarak med følgeteksten: 'Allah har valgt dig for Egypten. Hvordan kan vi gøre andet?' - på trods af et klokkerent forbud mod, at kandidaterne anvender religiøse budskaber i deres valgkampagne. »Generelt har især statsaviserne igen og igen været eklatant partiske til fordel for præsidenten«, siger Bahy Eddin Hassan, der er formand for menneskeretsorganisationen CIHRS. Kommission afviser klager Det er blevet påpeget til valgkommissionen, som hver gang har afvist klagerne. Valgkommissionen er udpeget af regeringen, og dens afgørelser kan ikke appelleres. Lørdag afgjorde en domstol i Kairo, at uafhængige organisationer har ret til at observere valget. Valgkommissionen erklærede straks, at den ikke ville rette sig efter domstolens afgørelse. I går afgjorde en appelret, at det var i orden af den enkle grund, at valgkommissionens afgørelser er hævet over domstolene. Broderskabet Meget sigende er den mest populære politiske oppositionsgruppe i Egypten, Det Muslimske Broderskab, udelukket fra valget. Det skyldes, at bevægelsen officielt er forbudt. Broderskabet har - i modsætning til flere andre partier og grupper, der opfordrer til boykot - opfordret folk til at stemme, bare ikke på Mubarak. Men trods alt er valget denne gang blevet diskuteret mere livligt på gaden denne gang end ved tidligere valg. Kaireneren Said Mohammed Ahmed har én ting, der kan få ham til at lyse op. »Demokrati ved dette valg? Nej. Men om seks år? Måske. Det kan vi da håbe på«, siger han.