Bush ventes at styrke grebet om Højesteret

Højesteretspræsident William Rehnquist insisterede trods sin sygdom på at fortsætte sit arbejde. Her forestår han genindsættelsen af præsident George W. Bush i januar.   Foto: Wally Hinds/AP
Højesteretspræsident William Rehnquist insisterede trods sin sygdom på at fortsætte sit arbejde. Her forestår han genindsættelsen af præsident George W. Bush i januar. Foto: Wally Hinds/AP
Lyt til artiklen

Præsident George W. Bush har kun godt tre år tilbage af sin tid som præsident. Men højesteretspræsident William Rehnquists død giver præsidenten mulighed for at påvirke amerikanernes hverdag og amerikansk politik mange år frem i tiden. Det kan få betydning for kvinders mulighed for at få abort. Ændringer af lovgivningen om bøsseægteskaber og retten til at bære våben kan også blive berørt af forskydninger i magtbalancen i det politiske magtcenter, som den amerikanske Højesteret på Capitol Hill i Washington udgør. Konservativ bannerfører Det er nemlig præsidenten, der skal udpege et nyt medlem af Højesteret, hvor kampen mellem såkaldte 'liberale' og 'konservative' i de seneste år er faldet ud til fordel for de konservative med William Rehnquist som deres bannerfører. Og præsidenten har ved flere lejligheder gjort det klart, at han vil udnytte alle muligheder for at præge det amerikanske samfund i den retning, han ønsker. Det viste han for få måneder siden, da han valgte den stærkt konservative dommer John Roberts i stedet for Sandra Day O'Connor, der trækker sig tilbage. Roberts skal høres Senatets første høringer af John Roberts skal efter planen begynde tirsdag. Men det er usikkert, om William Rehnquists død betyder ændringer i godkendelsesproceduren af John Roberts. Den 80-årige William Rehnquist døde af kræft i skjoldbruskkirtlen. Men han insisterede trods den smertefulde og udmarvende behandling på at fortsætte sit arbejde. Den tidligere advokat nåede at blive en institution i det amerikanske samfund. Dommer i 34 år Præsident Richard Nixon udnævnte ham til højesteretsdommer i 1971, og i 1986 gjorde præsident Ronald Reagan ham til præsident for den magtfulde institution. I de første år var han med sine meget konservative holdninger i mindretal. I en berømt kendelse fra 1973, Roe imod Wade, godkendte et flertal af dommerne kvinders ret til abort med henvisning til, at det er en del af »privatsfæren« - og derfor ikke et anliggende for staten at afgøre. Rehnquist stemte imod. Det gjorde han også, da Højesteret i 1992 med stemmerne 5-4 fastholdt princippet om ret til abort. På vinderholdet Men i de seneste år er stemningen - også i Højesteret - blevet mere konservativ, og Rehnquist var på vinderholdet, da Højesteret i 1995 afviste lovgivning, der begrænser våbenhandel. I mange tilfælde har den kvindelige dommer, Sandra Day O'Connor, været tungen på vægtskålen i kampen mellem konservative og mere liberale dommere. Det konservative USA og især folkene i den såkaldt Kristne Koalition, der støtter præsident Bush, raser over, at Højesteret ikke har formået af stoppe f.eks. retten til abort. Det er heller ikke faldet i god jord i disse kredse, at dommerne - med William Rehnquists støtte - i de senere år har afsagt flere kendelser til fordel for lønmodtagere mod arbejdsgiverne, og flere afgørelser har også sikret f.eks. mexicanske gæstearbejderes rettigheder. Men gennemgående har tendensen peget klart mod højre, og præsident George W. Bushs politiske bagland vil i de kommende dage stille krav om, at han udpeger en dommer med samme holdninger som Rehnquists. Flere dommere og advokater af latinamerikansk herkomst er blandt favoritterne. 'Latino' på spring Et muligt emne er en kendt 'latino' som justitsminister Alberto Gonzalez, der personligt og ideologisk er tæt knyttet til præsidenten. For præsidenten ser gerne en repræsentant for den stadig vigtigere latinamerikanske befolkningsgruppe i en af landets vigtigste institutioner, har han udtalt ved gentagne lejligheder. Demokraterne og forskellige juristorganisationer vil - som de gjorde inden udnævnelsen af John Roberts - advare præsidenten mod at sammensætte en Højesteret, der i stigende grad kun afspejler holdningerne i den ene halvdel af den amerikanske befolkning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her