Basajev: Politiagent drev os til Beslan

Sikkerheden er skærpet på alle Ruslands skoler, der i dag begynder efter sommerferien. En politimand holdt godt øje med de små piger, da de i går prøvesad stolene i deres nye skole i Grosnij.   Foto: Artur Magomadov,
Sikkerheden er skærpet på alle Ruslands skoler, der i dag begynder efter sommerferien. En politimand holdt godt øje med de små piger, da de i går prøvesad stolene i deres nye skole i Grosnij. Foto: Artur Magomadov,
Lyt til artiklen

Gidseltagerne i Beslan havde helt andre planer, men »blev presset ud i det af sikkerhedstjenesten i Nordossetien (den sydrussiske republik, hvor Beslan ligger)«, hævder Sjamil Basajev, planlæggeren bag. Det blev onsdag offentliggjort på tjetjenske oprøreres hjemmeside kavkazcenter.com. Det er Basajevs første offentliggjorte ord efter hans udnævnelse til viceministerpræsident i Tjetjeniens undergrundsregering. Regeringsbygning var mål Planen var at indtage regeringsbygningen i Nordossetiens hovedby, Vladikavkas. Skolen blev målet efter afsløring af et baghold, hævder Basajev, der giver efterretningstjenesten (FSB) ansvaret for blodighederne i Beslan, da de gav angriberne »en sikker korridor« til Vladikavkas for at lokke dem i baghold, ifølge Basajev. Dobbeltagenten Vladimir Khodov med dæknavnet Abdulla var blandt gidseltagerne. Beslan var tæt nok Ifølge Basajev blev han tvunget af FSB »til at infiltrere vores organisation«. For at vinde Basajevs tillid begik Khodov flere terroraktioner med hjælp fra FSB. Da tilliden var skabt, skulle han lokke Basajevs krigere til Vladikavkas. Men, hævder Basajev, Khodov indrømmede sin rolle som agent, og terrorgruppen måtte hurtigt ændre mål. Skolen i Beslan var blot et fysisk nærliggende mål på det tidspunkt. Den oprindelige plan var at slå til imod myndigheder i Vladikavkas 6. september, de tjetjenske oprøreres uafhængighedsdag. Nonsens »Den påstand fra denne terrorist og barnemorder er det rene nonsens«, siger Nikolaj Sjepel, chefanklager i Beslan-sagen, til nyhedsbureauet Interfax. Sergej Prokopov, vicestatsanklager for Sydrusland, siger til dagbladet Kommersant, at det er »absurd« at påstå, at Khodov arbejdede for FSB, da myndighederne længe havde eftersøgt ham. »Det var ham, der udpegede Skole nr. 1 i Beslan for terroristerne«, siger Prokopov og kalder russeren Khodov »en af de mest brutale« over for gidslerne på skolen. »En sådan optræden er typisk for etnisk slaviske terrorister«, siger Prokopov. Øjenvidner til tragedien i Beslan afviser over for Kommersant anklagerens påstand, at FSB jagtede Khodov intensivt. Han blev set af mange både i Vladikavkas og i Beslan, i dagene før gidseltagerne slog til i dag for et år siden. »Khodov optrådte ikke som en person, der var eftersøgt, og hvis billede var blevet vist i lokale medier. Man havde det indtryk, at han havde en (officiel) styrke bag sig«, skriver Kommersant om de lokale vidners udtalelser. Medsammensvorne Ifølge russiske myndigheder blev 32 gidseltagere dræbt i Beslan, mens kun én overlevede, Nurpasji Kulajev, der nu er for retten. Basajev hævder, at endnu en terrorist overlevede det tre dage lange drama. Han er nu blandt Basajevs krigere og parat til at vidne, forsikrer Basajev. Efter alle terroraktioner i Rusland i de seneste år er det kommet frem, at terroristerne havde medsammensvorne i sikkerheds- eller efterretningstjenester. I sidste uge sagde en talsmand for politiet i Tjetjeniens naborepublik Ingusjetien til nyhedsbureauet RIA-Novosti, at Basajev fik hjælp fra en i politiets egne rækker, da hans krigere sidste år i juni angreb politihovedkvarteret i hovedbyen Nasran. 79 mennesker blev dræbt. Talsmanden sagde: »Vi har afdækket, at da Basajevs bande angreb Ingusjetien, kørte politimanden Plijev ham personligt rundt i byen og hjalp de militante med at begå deres forbrydelser«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her