Irakisk forfatning til folkeafstemning

Iraks politikere opgav søndag at blive enige om, hvordan landets nye demokratiske forfatning skal se ud. Dermed er det op til en folkeafstemning i oktober, om den nye forfatning skal vedtages, eller om Irak skal kastes ud i en ny politisk krise. Til det sidste var der forhandlinger mellem landets tre store befolkningsgrupper - kurdere samt de arabiske shia- og sunnimuslimer. 'Ugyldigt' Men sunnimuslimerne kunne ikke acceptere det kompromis, de andre to havde vedtaget, og nogle småændringer i sidste øjeblik var ikke nok til at gøre dem tilfredse. »Vi forkaster indholdet af forfatningen. Vi er ikke nået til enighed om den, og derfor er udkastet ugyldigt«, hed det i en fælles udtalelse fra de 15 sunnimuslimske forhandlere. Shiaer og kurdere i forfatningsudvalget valgte derefter at opgive forhandlingerne og afleverede deres indbyrdes kompromis til parlamentet. Sunnierne lovede til gengæld, at de vil gøre alt for at vælte forfatningen i den kommende folkeafstemning i oktober. Dermed er der sat punktum for forfatningsudvalgets arbejde - og en til tider kaotisk proces, der tydeligt har illustreret, hvor svært det er for Irak at blive et velfungerende demokrati. Modstand mod føderalisme Det vigtigste stridspunkt er, at sunnimuslimerne ikke vil have, at Irak bliver en føderal republik. Shiaer og kurdere var blevet enige om, at forskellige områder kunne slutte sig sammen i forbundsstater med deres eget parlament, præsident, politi og love. Men det ønsker sunnierne ikke, fordi de frygter, at det vil ende med en opsplitning af Irak i tre stater - hvor shiaer og kurdere sidder på olien og sunnierne på en kæmpestor sandkasse. Det er kun den vigtigste af en lang række uenigheder. For eksempel er sunnierne vrede over, at det lykkedes kurderne at få Irak defineret som en stat, der er islamisk, men ikke arabisk. Betydningsfuldt mindretal Sunnierne udgør kun omkring en femtedel af Iraks befolkning, men på grund af de indviklede regler om folkeafstemningen har de god mulighed for at vælte den. I så fald skal parlamentet opløses og hele det lange og svære forfatningsarbejde begynde forfra. Det vil sandsynligvis give et løft til moralen hos de oprørere, der hver dag dræber irakiske civile og sikkerhedsfolk. Sammenbruddet i forhandlingerne er derfor et nederlag ikke blot for de irakiske politikere, men også for USA, som havde håbet på politisk enighed, der kunne samle landet og inddæmme det blodige oprør. Ros til politikere fra Bush USA's præsident, George W. Bush, valgte søndag aften at se positivt på udviklingen og roste politikerne, mens han kaldte det »en selvfølge«, at der vil være uenigheder. Men han erkendte, at Irak er blevet mindre sikkert: »Vi kan forvente, at grusomhederne stiger i de kommende måneder. Fjenden ved, at dens største nederlag ligger i, at frie mennesker udtrykker sig ved stemmeurnerne«, sagde han.