Kina og Rusland viser tænder

Næsten 9.000 russiske og kinesiske soldater har fingeret et angreb på den nordkinesiske kyst under sidste fase af den første store fælles militærøvelse mellem de to tidligere koldkrigsrivaler. Ruslands forsvarsminister, Sergej Ivanov, var samtidig på vej til den kinesiske by Qingdao for at se soldaterne gennemføre en amfibielandgang og simulere kampe i forbindelse med erobringen af et kystområde i dag og i morgen, skriver nyhedsbureauet ITAR-Tass fra Moskva. Øvelsen, der har fået navnet Fredsmission 2005 omfatter cirka 7.000 kinesiske soldater og 1.800 russere, samt topmoderne krigsskibe, kampfly og amfibiekøretøjer. Operationen begyndte med en simuleret flådeblokade ud for Shandong-halvøen i Det Gule Hav sydøst for Beijing, fortæller det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua News. Skibe og kampfly gik på jagt efter fjendtlige fly og ubåde i 'kampen' om at kontrollere luftrummet og farvandet. Stort show Kinesisk tv viste billeder af skibe og kampfly, der affyrede missiler og raketter, mens militærmusik drønende ud af højtalere på skibene. Helikoptere hang i luften og sendte torpedoer ned i vandet, mens officerer, herunder den kinesiske hærs stabschef, Liang Guanglie, fulgte med fra en udsigtsplatform på et af skibene. Højtstående kinesiske og russiske generaler har forsikret nabolandene i regionen om, at øvelsen ikke er rettet imod noget tredjeland. Ifølge det fiktive scenarie for øvelsen har styrkerne fået FN's mandat til at stabilisere et land, der er kastet ud i en voldelig etnisk strid. Men de kinesiske medier har også påpeget, at øvelsen skal være med til at demonstrere Kinas vilje til at slå nede på regionale trusler fra terrorister, ekstremister og separatister - sidstnævnte er formodentlig møntet på Taiwan, som Kina har svoret at generobre med magt, hvis det skulle blive nødvendigt. Afskrækkelse Øvelsen »vil afskrække ondskabens tre kræfter i form af etnisk separatisme, religiøs ekstremisme og international terrorisme«, siger generalmajor Peng Guanglian i et interview med Shanghai-avisen Oriental Morning Post. Generalmajoren er kendt som en skarp kritiker af både Taiwan og USA. Militæranalytikeren Ni Lexiong siger, at militærøvelsen tilsyneladende skal sende en advarsel til USA, der dels støtter Taiwan og dels har militære styrker i Centralasien op til Kinas og Ruslands grænser. »Budskabet til USA er, at landet ikke skal gå for vidt, ikke provokere nogen til at reagere«, siger Ni, der bor og arbejder i Shanghai. Øvelsen kan også være optakten til en egentlig militæralliance mellem Kina og Rusland, siger Ni. »Det er et kort, som de endnu ikke har spillet ud«, konstaterer han. Den otte dage lange militærøvelse blev indledt i den russiske havneby Vladivostok i sidste uge og afsluttes i morgen. I weekenden gennemførte faldskærmssoldater fra de to lande en fælles øvelse. Tættere bånd Militærøvelsen afspejler de stadig stærkere bånd mellem Rusland og Kina, der begge er nervøse over USA's dominans på den internationale scene. Amerikanske talsmænd har sagt, at de følger militærøvelsen nøje, og at de håber, den kan virke befordrende på stabiliteten i regionen. Rusland vil desuden gerne sælge flere våben til Kina, herunder langtrækkende strategiske bombefly, der er i stand til at medbringe atomvåben. Men i Rusland har militærøvelsen udløst debat om, hvor tæt landet skal samarbejde med Kina, som mange russere opfatter som en trussel på grund af den asiatiske stormagts størrelse, økonomiske styrke og naboskab til det tyndtbefolkede, men ressourcerige Sibirien. Voksende indflydelse Kinesernes indflydelse er stigende i det østligste Rusland, tusinder af kilometer fra Moskva. På de myggebefængte marker går kinesiske landarbejdere og plukker tomater. På markederne sælger kinesere billige cowboybukser og rygsække. På byggepladserne er det kinesiske arbejdere, der sveder. Det er for tidligt at tale om en egentlig kinesisk overtagelse af området, siger lokale eksperter, selv om nogle russiske politikere er bekymrede. Men Kinas behov for ressourcer vokser i samme takt som landets befolkning og økonomiske opsving, og det kan på længere sigt gøre dette stykke russisk fjernøsten til et attraktivt mål for kineserne. »Rusland har 30 til 40 år til at blive en ligeværdig partner med Kina i Asien. Hvis ikke Rusland gør det, kan Kina begynde at få territoriale ejerfornemmelser«, siger Mikhail Sjinkovskij, direktør for Institut for Internationale Relationer og Social Teknologi ved universitetet i Vladivostok. Rusland erobrede det fjernøstlige territorium fra Kina i 1800-tallet, da russernes imperialistiske ambitioner var på deres højeste, mens Kina var et svagt land, der lod sig hundse rundt med. Den situation er der vendt og ned på i dag. Kinas militær søger at udbygge sin indflydelse, mens de russiske styrker er en bleg skygge af fortidens sovjetiske militærmaskine. Partnerskab Efter mange års fjendskab og en grænsekrig mellem Kina og Rusland i 1969 er de to lande i dag 'strategiske partnere'. De underskrev sidste år en traktat, der skulle løse stridighederne om, hvordan deres fælles 4.300 kilometer lange fælles grænse skal drages. Kina vil gerne udbygge sit arsenal ved at købe russiske våben, og den igangværende militærøvelse fungerer også som et udstillingsvindue for centrale produkter, så som de langtrækkende russiske bombefly. Da militærøvelsen blev indledt i sidste uge, sagde generaler fra begge lande, at det blot var seneste skridt i deres samarbejde på en lang række områder - et samarbejde, der kommer tydeligst til udtryk her i den fjernøstlige region.