Litervis af maling, meterlange planker og diverse flasker bliver brugt som kasteskyts mod israelske politifolk, der i disse timer kæmper ihærdigt for at indtage synagogen i bosættelsen Kfar Darom i Gazastriben. Hundredvis af nationalistiske unge har barrikaderet sig på taget og omkranset synagogen med pigtråd. Sænkes ned fra kraner Kampklædt politi forsøger at indtage taget fra stiger, mens kolleger hejses ned fra oven i store containere, der beskytter betjentene mod kasteskytset. Samtidig bombarderes aktivisterne med kaskader af vand fra politiets vandkanoner. Tv-billeder viser voldsomme sammenstød mellem de unge aktivister og de første politifolk på taget, der - indsmurt i maling - forsøger at dæmpe gemytterne med megafoner. Skadet af syre På et tidspunkt opgav en gruppe politifolk deres forehavende, da aktivister kastede syre mod dem. Betjentene smed i hast tøjet og blev renset af tiliende kolleger med vandflasker. Ifølge politiet fik flere betjente mindre skader, oplyser Reuters. Forbudt område Kfar Darom er en af de sidste bastioner for de israelske aktivister, hvoraf mange er kommet fra hele landet for at protestere mod rømningen af Gazastriben. Gaza blev erklæret forbudt område for civile israelere mandag aften - siden har mange forladt områderne frivilligt, men flere grupperinger af hårdhudede israelere forsvarer fortsat synagogerne i Kfar Darom og Neve Dekalim. Politi og soldater har anholdt hundredvis af aktivister, der nu risikerer retsforfølgelse og fængselsstraf.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nekrolog
Kronik af Katja Bohn
Dil Bach




























