Unge katolikker gav paven storslået modtagelse i Tyskland

Rhinen blev forvandlet til den hellige flod Ganges, da pave Benedikt XVI sejlede langsomt frem mod Kölnerdomkirken. Rhinen er Tysklands mytiske livsåre, og tusindvis af mennesker var gået ud i floden for at modtage deres pave. I stævnen af en flodbåd omkransede unge paven og fulgte hans færd med gospelrytmer og sang. Vigtigt budskab Sådan kom den tyske pave tilbage til sit fædreland som en anden Johannes Døber for at indtage Kölns gotiske katedral. Før han ankom til kirkebyen, hvor klokkerne kimede, havde han fra flodbåden holdt messe for 400.000 mennesker, der er samlet til den 10. Verdensungdomsdag, der blev grundlagt i 1985 af Benedikts forgænger i embedet, den polske pave Johannes Paul II. Pavens budskab var, at alle disse tusinder af mennesker var kommet til Köln som pilgrimme, som efterfølgere af De Hellige Trekonger. Budskabet er omhyggeligt udvalgt, fordi den ny tyske pave vil udfylde et tomrum, som Johannes Paul forsigtigt gik udenom. Han vil åbne den katolske kirke for de østlige kirker. Han vil formentlig forsone den romerske kirke med den græskkatolske og den russiskkatolske. Tilfældigt rejsemål Pave Benedikt den 16., af sine tilhængere kaldet B 16, understregede igen og igen, at det var et tilfælde, at hans første rejse som nyvalgt overhoved for verdens katolikker bragte ham til det Tyskland, han definitivt forlod, da han 19. april i år blev valgt til Sankt Peters efterfølger som biskop i Rom og dermed pave. Den pavelige deltagelse i Verdensungdomsdagen var planlagt, før Johannes Paul døde i april. Det var nødvendigt for ham at sige af mange grunde. For det første vil Joseph Ratzinger gerne adskille sig let fra sin forgænger ved ikke helt så stærkt at betone sit nationale tilhørsforhold. For det andet befinder Tyskland sig midt i en heftig valgkamp, hvor de kristelige unionspartier står til at tage magten fra det nu regerende Socialdemokrati, SPD. Den valgkamp vil han ikke blande sig i, hvad hans blotte tilstedeværelse dog alligevel gør. Ikke nogen profet Pave Benedikt XVI adskiller sig også fra sin forgænger ved ikke at drukne sig slet så meget i folkemængderne. Han er en lærer og teolog, hvor Johannes Paul var profet. Derfor står der mange officielle ceremonier på den ny paves program. Han skal hilse på Tysklands vigtigste politiske personligheder og først i weekenden for alvor hellige sig de unge, der da vil have samlet sig på marken Marienfeld, cirka 20 km vest for Köln. Her skal han holde gudstjeneste med dem natten til søndag. Søndag formiddag kommer højdepunktet på hans rejse: en friluftsmesse for måske en million mennesker. Paven landede kl. 12 i Köln-Bonn-lufthavnen i et specialfly, der var helt og holdent finansieret af de journalister, der havde købt sig adgang til at følges med ham på den korte tur fra Rom til Rhinbyen. Her blev han modtaget som Vatikanstatens overhoved af den tyske præsident Horst Köhler og kansler Gerhard Schröder, begge med fruer. Ved foden af trappen ned fra flyet blev 'panserpaven', som han kaldes i Tyskland, modtaget af lige så mange soldater som Jesus i sin tid i Gethsemane Have, men han tog det pænere. Forsoning efter Hitler I sin velkomsttale understregede Köhler, at han som protestant også glædede sig over, at en tysker var valgt til pave. Köhler fandt det historisk interessant og betydningsfuldt, at de to sidste paver var fra henholdsvis Polen og Tyskland. Polen var det første land, der blev overfaldet af tyskerne ved indgangen til Anden Verdenskrig. Nu er Joseph Ratzinger, der som ung skulle have tjent som hjælper ved Hitlers sidste fortvivlede antiluftskytsbatterier, blevet valgt til Sankt Peters efterfølger, sagde Köhler. Denne forsoning gav Köhler anledning til at se lyst på fremtiden - »60 år efter den menneske- og gudsfornægtende ideologi, der beherskede Tyskland«. Köhler kom i sin lange tale også ind på pavens mange synspunkter på sammenhængen mellem tro og fornuft og nævnte specielt, at paven havde diskuteret teologi og filosofi med tænkeren Jürgen Habermas, der på to år nær er den 78-årige paves jævnaldrende. Henvisningen til Habermas var ikke tilfældig. Tysklands kendteste nulevende filosof har netop udsendt en artikelsamling ('Mellem naturalisme og religion'), der har fået anmelderne til at stejle: Habermas foretrækker tilsyneladende den katolske kirkes autoritære synspunkter frem for Luthers frihedsbrev til menneskene, som det hed i avisen Tagesspiegel forleden. Undgik politik Den borgerlige præsident, der er valgt på de kristelige unionspartiers stemmer, understregede i sin tale også, at den katolske kirke havde et stærkt socialt engagement. Den stod, ifølge Köhler, for »en aktiv næstekærlighed« og »et retfærdigt samfund«. Det var tydeligt, at præsidenten i alt fald ikke havde glemt, at han selv for halvanden måned siden udskrev valg i Tyskland. Paven undgik derimod omhyggeligt i sin takketale enhver antydning af politiske temaer. Det var et kirkeligt overhoved, der var kommet til Tyskland for at visitere sine folk dér, forstod man.