Mere fælles front mod opvarmning

Klodens lande skal holde op med at pege fingre ad hinanden som børn - og i stedet tage ansvar som voksne. Det var budskabet fra en næsten enig forsamling af miljøministre for mere end 20 lande, der netop har afsluttet fire dages uformelt topmøde om klimaforandringer i Ilulissat i Vestgrønland. Topmødet var et dansk initiativ og blev holdt her, fordi klimaforandringerne allerede er en realitet i Arktis. Temperaturen er steget et par grader de seneste tiår, og for eksempel isbjørnen har fået mindre is at jage på. Miljøforandringer lige uden for På mødet kunne ministrene se klimaforandringerne på den smeltende indlandsis med egne øjne og drøfte de store linjer - uden pres fra embedsmænd og medier. På den måde kunne man skabe fælles forståelse for, at den globale opvarmning er reel, og at der må og skal gøres noget for at stoppe den. Og det lykkedes, ifølge deltagerne på pressemødet, hvor miljøminister Connie Hedegaard (K) havde formået at samle så forskellige lande som Storbritannien, Canada, Sydafrika og Kina til at bakke op om sine 10 løst formulerede konklusioner. »At tage en helikoptertur til indlandsisen og selv se en gletscher, der tydeligvis er svundet ind, hjælper på forståelsen. Det samme er tilfældet med den øgede konsensus blandt verdens videnskabsmænd«, sagde Connie Hedegaard på pressemødet, mens hendes ministerkolleger sad og nikkede. Optimisme De var enige om, at der var langt mere grund til optimisme end for et år siden, fordi Kyoto-protokollen er trådt i kraft, og mange flere lande har indset, at de bliver nødt til at gøre noget. Både af miljømæssige og økonomiske hensyn. »Vi har ikke råd til ikke at gøre noget«, fastslår Hedegaard. Ingen konkrete forpligtelser Den mest negative over for handling mod global opvarmning USA glimrede dog ved sit fravær og var ifølge Politikens oplysninger langt fra enige med de resterende i diskussionerne. Og derfor er det et problem, at Hedegaards 10 punkter ikke indeholder konkrete forpligtigelser, mener miljøorganisationer. »For så virker det stadig som om, at USA ikke er med om bord. Og så bliver det svært at få de mere velstående udviklingslande med«, siger Martina Krüger fra Greenpeace. Men det var ikke formålet med mødet at fastlægge konkrete forpligtelser. Havde det været det, havde man ikke formået at få politikerne til at diskutere de store linjer, mener miljøministrene. Ifølge dem vil topmødet i Ilulisat have en del af æren, hvis FN's klimatopmøde i Canada om godt tre måneder ender med større skridt på klimaområdet end de meget små, klodens lande tog i Buenos Aires sidste år.