Flere hundrede israelske soldater og politifolk brugte søndag morgen bulldozere for at tvinge sig adgang til de jødiske bosættelser på Gazastriben, som endnu ikke var rømmet. Aktionen blev sat i gang søndag morgen, efter den jødiske sabbat fredag satte et midlertidig stop for rømningen af bosættelserne. »Sikkerhedsstyrker er gået ind i Katif for at evakuere indbyggere og andre israelske borgere i bosættelsen«, siger en talsmand fra det israelske militær. Ved en af bosættelserne i Gush Katif blev sikkerhedsstyrkerne mødt med bål, barrikader og voldsomme protester fra aktivister og nogle af de omkring 2000 bosættere, der fortsat befinder sig i området. Mens brandfolk fik styr på flammerne ved indgangen til bosættelsen, brød militær- og politifolk gennem et hegn og kom ind på området, hvor de gik fra hus til hus for og opfordrede bosætterne til at forlade området, inden de ville blive fjernet magt. Seks bosættelser tilbage Israelske styrker troppede op i alt seks bosættelser, tre i Gush Katif og tre i den nordlige del af Gaza-striben. Kun ved én bosættelse mødte styrkerne modstand. Gush Katif er en ud af 21 bosættelser på Gaza-striben, som ifølge den israelske regerings plan for tilbagetrækning skal rømmes fuldstændig for bosættere. Evakueringen af bosætterne fra deres hjem vil være fuldført i løbet af en uge, vurderer israelske embedsmænd. Søndag var fjerde dag i rømningen af bosættelser fra Gaza-striben, der har været besat af Israel siden krigen i 1967.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
»Selv min pik er splittet mellem kulturer«

Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash



























