USA's koalition i Irak går i opløsning

Den amerikanskledede koalition i Irak er ved at gå i opløsning. Sidste uge blev de første soldater i det 2.700 store italienske troppekontingent i Irak trukket hjem, og den nye bulgarske regering under socialistisk ledelse har gjort det klart, at landet vil indlede en tilbagetrækning senest ved årsskiftet. Dårligt tidspunkt for USA Den italienske beslutning kommer ikke som nogen overraskelse. På G-8 mødet i Skotland i juli mellem lederne af de vigtigste industrilande gjorde ministerpræsident Silvio Berlusconi det klart, at de første italienske tropper ville forlade Irak i løbet af september. Alligevel kommer meddelelsen om, at foreløbig 130 italienske elitesoldater forlader Irak, på det dårligst mulige tidspunkt for USA. Irakisk hær kan ikke gennemføre patruljer Inden for de seneste uger har omkring 50 amerikanske soldater mistet livet i Irak, og den amerikanske presse bringer næsten daglige rapporter om, at hovedparten af den irakiske hærs enheder end ikke er i stand til at gennemføre patruljer. Også i Japan vokser kritikken af landets deltagelse i koalitionen. Det demokratiske oppositionsparti kræver som et led i valgkampen tropperne hjem, mens det liberale regeringsparti ønsker at fastholde engagementet. Allierede forsvinder USA kan reelt nu kun regne med de 11.000 britiske soldater samt mindre kontingenter som det danske, hvis effektivitet er meget begrænset. Det er langt fra den koalition på næsten 40 lande, der stillede sig til rådighed efter den amerikansk-britiske sejr i krigen mod det tidligere irakiske styre. Italiensk opposition imod krigen Med 2.700 soldater var Italien sammen med Storbritannien indtil nu den eneste militære magtfaktor i Irak ved siden af USA. Men allerede i foråret meddelte Silvio Berlusconi, at Italien ikke længere ønskede at opretholde en styrke i Irak. Årsagen var enkel: Den italienske opposition anført af de tidligere kommunister i det demokratiske venstreparti har i løbet af 2005 vundet stort set alle lokalvalg på et program, hvor kritikken af den italienske alliance med USA indtager en fremtrædende plads. Men så sent som i juli lovede Berlusconi en »ansvarlig« tilbagetrækning. »Den finder sted i takt med, at irakisk militær og politi bliver uddannet og trænet til at varetage landets sikkerhed«, lød den italienske forsikring til præsident George W. Bush på G-8. Flere år før irakere kan sikre ro Men selv ledende amerikanske officerer har i de seneste uger vurderet, at det vil tage flere år, før irakerne - i bedste fald - selv kan sikre ro og orden i landet, hvor attentater og angreb på både amerikanske og irakiske soldater og politifolk har nået et hidtil uset omfang. Den italienske tilbagetrækning kommer efter, at et andet land med en stor styrke, Polen, har kaldt sine tropper tilbage. Det samme har Ukraine, og efter Bulgarien risikerer Rumænien at gøre det samme. Politisk uheldigt for Bush Militært betyder disse landes frafald ikke meget. Politisk er det derimod uheldigt. For Bush gjorde meget ud af, at landene i »det nye Europa« viste sig loyale over for USA i modsætning til store lande i det »gamle Europa«, der som Frankrig og Tyskland fra starten var imod krigen, eller som Spanien, Holland og Portugal valgte at opgive det militære engagement efter folkeligt pres. Danmark er sammen med Storbritannien snart næsten ene om at repræsentere det »gamle Europa«.