Bosættere har fået to dage til at forlade området

Engang var Kissufim-overgangen mellem Israel og Gaza den sidste kontrolpost mellem Israel og vejen til Gush Katif-bosættelsen. Soldaterne ved overgangen samlede bosætterne i konvojer og fulgte dem i deres biler med pansrede køretøjer for at sikre de civile israelere imod eventuelle palæstinensiske angreb. Alligevel er adskillige mennesker i årenes løb blevet dræbt på denne vej. Kissufim er stadig overgangen mellem Israel og Gaza. En fæstning Men efterhånden som tilbagetrækningen fra Gaza rykker nærmere, er overgangen vokset til et større fæstningsanlæg. Flere hundrede meter inden overgangen er der udlagt pigtråd langs rabatten. Og flere hundrede meter inden den gamle overgang er en ny overgang skudt op, beskyttet af kæmpe betonklodser, hvor biler og busser står i kø i tre rækker. Det hele minder om en israelsk militærvejspærring uden for en palæstinensisk by på Vestbredden. »Personnummer«, kræver den kvindelige soldat, der stikker hovedet hen til vinduet, når bilen når frem til overgangen. I hånden har hun en minicomputer. En fjerde mulighed Indtil torsdag var der tre muligheder for at passere fra Israel ind til Gush Katif-blokken. Hvis man ved sit personnummer - der omgående bliver tjekket i computeren - kan bevise, at man har fast adresse i en af de 21 Gaza-bosættelser. Eller hvis man kan bevise, at man havde fået en særlig tilladelse til f.eks. at deltage i en familiebegivenhed. Eller hvis man har et pressekort. Men der var en fjerde mulighed. »Jeg ligner en, der bor i bosættelsen Azmona«, siger Meir, en 18-årig blond ung mand med kalot fra vestbredbosættelsen Bet El, nord for Ramallah. Derfor har han lært sin 'dobbeltgængers' personnummer, navne og mellemnavne udenad, og sådan er han allerede adskillige gange kommet ind og ud af Gush Katif-blokken, siger han. 'Loven gælder ikke' Og han er ikke den eneste. Metoderne er mangfoldige og de unge vestbredbosættere, der er modstandere af den forestående evakuering af de 1.700 familier, der bor i de 21 bosættelser i Gaza, har benyttet sig af dem alle. De siger selv, at de er 3.000 i Gush Katif. Er det ikke problematisk at så mange unge mennesker ser det som en dåd at narre militær og politi og overtræde landets love? »Når loven er imod Eretz Israel, gælder den ikke. Desuden står de hellige love altid over landets love«, fastslår Meir, der næste år vil begynde at aftjene sin militærtjeneste på en religiøs institution, hvis ledende rabbiner har opfordret alle religiøse soldater til at »følge deres samvittighed og nægte at deltage i evakueringen af jøder fra deres hjem«. Fra og med i aftes er reglerne blevet yderligere strammet. Nu kan kun sikkerhedsstyrkerne, ambulancer og de, der bringer fødevarer og andre fornødenheder ind til bosættelserne, passere Kissufim. Sidste chance Torsdag indrømmede forsvarsminister Shaul Mofaz, at der er »tusinder« af unge ulovligt i Gush Katif. Han gav dem en sidste chance. »De vil få to dage til at forlade området«, sagde Mofaz og erklærede sig i øvrigt overbevist om, at »de fleste indbyggere vil forlade Gush Katif frivilligt og uden modstand inden for de to første dage af evakueringen«. Den israelske tilbagetrækning, der begynder på mandag, bliver fra og med torsdag koordineret i nært samarbejde med det palæstinensiske selvstyre. Torsdag blev der åbnet et fælles koordineringskontor. Her vil det blandt andet blive aftalt, hvornår palæstinensiske styrker vil overtage de evakuerede områder fra det israelske militær. Fælles overvågning Samtidig blev Fatah- og Hamas-bevægelserne i Gaza enige om i fællesskab at overvåge den israelske tilbagetrækning. Men der er dyb uenighed mellem de to bevægelser om, hvordan den israelske tilbagetrækning skal markeres. Hamas fastholder, trods opfordring fra præsident Mahmoud Abbas om at lade være, at bevægelsen vil fejre tilbagetrækningen med væbnede parader som »en sejr for modstandskampen«.