Carmi Gillon: Fanatikere kan sætte Mellemøsten i brand

Disse demonstranter ved Sderot markerer med kampfarven   orange   at de er imod tilbagetrækningen fra Gaza. Israels tidligere efterretningschef frygter, at mere ekstreme grupper, vil omsætte deres had til terroraktioner.   Foto: AP
Disse demonstranter ved Sderot markerer med kampfarven orange at de er imod tilbagetrækningen fra Gaza. Israels tidligere efterretningschef frygter, at mere ekstreme grupper, vil omsætte deres had til terroraktioner. Foto: AP
Lyt til artiklen

En lille gruppe religiøse fanatikere fra Israels ekstremistiske højrefløj kan sætte både Israel og de palæstinensiske områder i brand under den israelske tilbagetrækning fra Gaza. Det siger Carmi Gillon, tidligere chef for den israelske efterretningstjeneste og tidligere ambassadør i Danmark. Problemet er en gruppe på godt 200 jødisk-israelske fanatikere, der ifølge Gillon kan finde på hvad som helst for at standse tilbagetrækningen fra Gaza - inklusive at foretage kollektivt selvmord, dræbe israelske politikere eller angribe muslimske helligdomme i Jerusalem. Demonstranter bør evakueres Han er derimod ikke bekymret for de store folkelige demonstrationer imod den israelske tilbagetrækning. »De vrede demonstranter, som nu i tusindvis truer med at marchere ind i Gaza for at solidarisere sig med bosættere, der skal evakueres, er ikke fanatikere«, siger Gillon. Deres store flertal hører hjemme på Israels nationalistiske højrefløj, men de er almindelige, lovlydige borgere, som nøjagtig ved, hvor langt de kan gå inden for lovens rammer, mener han. Når de israelske soldater 15. august begynder at evakuere Gaza-bosættere, der ikke er flyttet selv, venter han, at de mange tusinde orangefarvede demonstranter vil gå hjem. Kender fanatikerne »Vi ved nøjagtig, hvem fanatikerne er«, siger Gillon. »Alle deres navne er kendt. Jeg mener, man burde fængsle dem. Tilbageholde dem administrativt ligesom andre terrorister eller potentielle terrorister. Jeg ser ingen forskel på dem og de islamiske terrorister i Hamas. At arrestere dem ville være at beskytte demokratiet«. »De udspringer af den såkaldte Jewish Defence League, hvis leder, rabbiner Meir Kahane, kom til Israel fra USA. Her blev han medlem af vores parlament, Knesset, indtil Knesset tog immuniteten fra ham og gjorde partiet ulovligt, senere blev han dømt for racisme. I dag er vores system ikke villigt til at arrestere dem«. »Det er meget svært at sende nogen i fængsel, fordi de taler imod premierministeren, og selv at bede for, at Sharon skal dø, er ikke nok til at bringe dem for retten. Det er et demokrati, vi kan være stolte af, men vi skal også passe på«, mener han. Mellemøsten risikerer storkonflikt Gillon minder om, at 30-40 fanatikere i april 1982 barrikaderede sig i et hotel i den daværende israelske bosættelse i Sinai, Yamit, og truede med kollektivt selvmord, fordi Israel var i færd med at evakuere Sinai som led i fredsaftalen med Egypten. »Dengang betalte vi i efterretningstjenesten for, at deres amerikanske leder blev fløjet fra New York til Yamit for at tale dem til ro. Én af fanatikerne var Baruch Goldstein, den mand, som 12 år senere foretog en massakre på palæstinensere i Hebron«. »Det er de samme, der truer forsøg på forsoning i dag, og jeg kan desværre se mange skrækscenarier i forbindelse med den israelske evakuering af Gaza«. »Der er ikke mange demokratier, der kommer i sådan en situation«. »Disse fanatikere bryder sig ikke om almindelige demonstrationer. Vi ved, at de før har overvejet at sprænge al-Aqsa-moskeen i Jerusalem i luften. Sker dét, risikerer vi en regulær storkonflikt i Mellemøsten«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her