Londons somaliere fornægter forbindelse til terror

Den gamle sømand Ali Hersi sidder på sin stamplads i Resturant Tayo i Londons Stepney-bydel og grunder over de terrorangreb, der har ramt byen de seneste uger. Især det sidste anslag, der blev begået af en gruppe unge mænd fra landene på Afrikas Horn, foruroliger ham. »Verden er forandret. Det er som om, solen er begyndt at stå op i vest og gå ned i øst«, siger den 75-årige Hersi, der har sejlet på alle verdens have som søfyrbøder og dæksmand. Det gør somaliere ikke De fem formodede bombemænd, der er blevet anholdt for de mislykkede anslag mod offentlige transportmidler i London 21. juli, er blevet udråbt som indvandrere fra Etiopien, Eritrea og Somalia. At flere af dem angiveligt er somaliere, har skabt bestyrtelse i 'Somaal Town', som det somaliske kvarter i det østlige London hedder i folkemunde. »Det er ikke noget, somaliere gør. Det er ikke vores kultur«, siger Hersi, der som generationer af somaliske mænd bærer et rødt, hennafarvet skæg. Søfyrbødere, soldater og krigsofre I over 100 år har det somaliske samfund været en fast forankret bestanddel af befolkningen i den britiske hovedstad. De første somaliere begyndte at slå sig ned i Londons East End i 1880'erne, da Storbritannien besatte kyststrækninger på Afrikas Horn for at sikre de britiske handelsruter. Med årene voksede det somaliske samfund i London, og i forbindelse med de to verdenskrige kom der flere somaliere til - folk, der havde kæmpet for Storbritannien ombord på britiske krigsskibe. Senere er somaliere kommet til Storbritannien i forbindelse med de krige, der de seneste årtier har hærget Afrikas Horn. Folk, som valgte London, fordi de her havde slægtninge i form af gamle kullempere og søfyrbødere. »Somaliere lader sig ikke hjernevaske« Flere af bombemændene fra anslagene 21. juli er kommet til Storbritannien som asylansøgere i 1990'erne. Den ene, Yasin Hassan Omar, kom til landet 11 år gammel i 1992 sammen med sin storesøster og svoger. »Det somaliske samfund tror ikke på, at Omar er somalier«, siger Ali Farah, en 47-årig somalisk socialarbejder, der deler bord sammen med gamle Hersi. »Somaliere lader sig ikke hjernevaske på den måde«, siger han med henvisningen til den proces, der gør unge mennesker til selvmordsbombere. Falske angivelser Der er en udbredt opfattelse i det somaliske samfund i Londons East End af, at de uforskyldt er kommer mediernes søgelys. At ingen af bombemændene reelt er fra Somalia. Men at der er tale om folk fra tilstødende, østafrikanske lande, der blot angav at være fra det i særlig grad krigsramte Somalia, fordi dette erfaringsmæssigt øgede deres chancer for at få asyl i Storbritannien. Skepsissen er ikke helt ubegrundet. Eksempelvis figurerede den ene af bombemændene, Hussain Osman, i den første tid efter 21. juli i medierne som somalisk indvandrer. Siden har de britiske myndigheder dog erkendt, at han i sin tid kom til landet på falske papirer og i virkeligheden er fra Etiopien og hedder Hamdi Isaac. 43.225 somaliske asylansøgere Somaliere eller personer, der udgiver sig for at være somaliere, udgør den største gruppe af asylansøgere, der er kommet til Storbritannien det seneste årti. Ifølge det britiske indenrigsministerium ansøgte 43.225 somaliere om asyl i Storbritannien i perioden 1995-2003. I den somaliske Al-Huda-moské, der ligger i en hvidkalket, nedlagt bankbygning lige over for Toya-restauranten, er medlemmerne af menigheden lige så bestyrtede over påstandene om, at flere af bombemændene angiveligt er deres landsmænd. »Der er vrede«, siger Ibrahim Yusuf, den 27-årige næstformand for moskéen. »Folk bliver ved med at ringe til mig. De nægter at tro, at somaliere har været indblandet. Vi er et fredselskende folk. Hvis nogen i lokalsamfundet blot træder en smule ved siden af, kommer det de lokale ledere for øre, og der bliver straks grebet ind«, siger Yusuf.