Nyt pres på Iran før nye atomforhandlinger

Den seneste tids beskyldninger om mord og gidseltagning mod Irans nye præsident, Mahmoud Ahmadinejad, er led i USA's forsøg på at lægge yderligere pres på Iran forud for nye atomforhandlinger med EU-lande i august. Det mener Nasser Hadian-Jazy, professor i statskundskab på Teheran Universitet. »De forsøger at skabe et vildt monsterimage af Ahmadinejad. Men det eneste, de opnår, er at styrke de fundamentalistiske kræfter på bekostning af landets sekulære strømninger«, siger Nasser Hadian-Jazy, der gik i skole med Ahmadinejad. Han beskriver den ultrakonservative politiker og tidligere Teheranborgmester som lynende intelligent, men også meget dogmatisk i sin tankegang. USA beskylder Iran for at være i gang med at udvikle atomvåben. Men Iran afviser og siger, at atomprogrammet blot skal bruges til fredelige energiformål. USA's præsident, George W. Bush, har advaret om, at USA og EU står sammen i kravet til Iran om at opgive atomteknologien, mens Ahmadinejad har sagt, at Iran ikke har brug for bedre relationer til USA. Nye midler Forleden skærpede han tonen og sagde, at der vil blive taget »nye midler« i brug i forhandlingerne om atomprogrammet. På et fotografi fra besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979, der afbrød alle diplomatiske forbindelser mellem Iran og USA, og som stadig holder forholdet mellem de to lande på frysepunktet, bliver et amerikansk gidsel ført væk af en mand med fuldskæg og mørkt hår. Flere blandt de tidligere gidsler siger, at det er Mahmoud Ahmadinejad. »Da jeg så billedet af ham i avisen, genkendte jeg svinet«, sagde den 73-årige tidligere oberst Charles Scott til The Washington Post. Det Hvide Hus i Washington har meddelt, at det ikke er bevist, at Ahmadinejad var blandt gidseltagerne, men at sagen stadig undersøges. En god mand I det søvnige boligkvarter Naarmak i det sydøstlige Teheran sidder Mahin Moghatdam på en bænk i skygge for den stegende eftermiddagssol blot 100 meter fra den nyvalgte præsident Ahmadinejads lyserøde murstenshus. Den rynkede kone har slet ikke hørt om beskyldningerne og trækker blot på skuldrene. »Ahmadinejad er en god mand«, siger hun, trækker sin sorte chador tættere omkring ansigtet og sender et blik tværs over den græsklædte rundkørsel. Den nye præsidents lille etplanshus ligger for enden af en af rundkørslens blinde gyder, der er bevogtet af tre uniformerede mænd med maskingeværer. En af mændene er på vej tværs over plænen. »Hvad vil hun vide«, spørger han Mahin Moghatdam. »Jeg spørger blot til beskyldningerne om, at Ahmadinejad deltog i gidseltagningen«, svarer jeg. »Det gjorde han ikke«, mumler manden. »Det er alt sammen rygter«. Den rynkede kone har vigtigere ting at bekymre sig om end et 26 år gammelt gidseldrama. »Min mand er syg. Vi har kun en pension at leve for. Kan hr. Ahmadinejad hjælpe?« spørger hun. »Skriv et brev med en liste over dine problemer, og jeg vil give det videre til hr. Ahmadinejad«, siger manden i militæruniform. Bedre forhold Selv om iranerne i dag er optaget af meget andet end at råbe død over Amerika og mange i virkeligheden ønsker bedre relationer til USA, står gidseldramaet stadig som en central begivenhed i den islamiske revolutions stormfulde historie. 'Down with USA'-sloganer og Frihedsgudinden udstyret med et frygtindgydende dødningehoved præger murene omkring den tidligere amerikanske ambassade i Teheran og er et vidnesbyrd om ydmygelsen af ærkefjenden, der i årevis havde kørt et tæt parløb med den diktatoriske shah, der under revolutionen flygtede fra de vrede folkemasser til USA. Tidligere gidseltagere befinder sig på tværs af det politiske spektrum i Iran, og flere af dem er i dag ledende fortalere for demokratisk reform og tættere relationer til USA. Ahmadinejad var som ingeniørstuderende på Teheran Universitet med til at starte studenterorganisationen The Office to Foster Unity, der deltog i planlægningen af ambassadebesættelsen, men han nægter selv at have været blandt gidseltagerne. Det samme gør flere af de ledende gidseltagere. En lederskribent på den ultrakonservative avis Kayhan har beklaget at måtte afvise beskyldningerne som tomme rygter. »Hvis Ahmadinejad havde sagt, at han havde spillet en rolle i 1979-belejringen, ville han have fået endnu flere stemmer ... Desværre deltog Ahmadinejad ikke i den episke overtagelse af spionreden i Teheran«. Ramaskrig Saeed Leylaz, politisk kommentator og skribent, pointerer, at de ultrakonservatives reaktioner har været relativt afdæmpede, som et af de første tegn på, at magten vil presse de ultrakonservative ind på en mere moderat kurs. »Havde præsidenten tilhørt reformbevægelsen og reageret lige så defensivt på beskyldningerne som Ahmadinejad, ville det have udløst et ramaskrig i den ultrakonservative presse. Men magten gør det sværere at reagere radikalt, fordi de også bliver nødt til at bære ansvaret for konsekvenserne. Samtidig vil kritik af regeringen være kritik af den øverste leder (ayatollah Khamenei, red.), og derfor holder de lav profil«, siger han. Den nyvalgte præsident bliver desuden beskyldt for at have været involveret i drabene på tre kurdiske aktivister i Wien i 1989, men også det bliver afvist af iranerne. Wienbeskyldningen kommer blandt andet fra Washingtontænketanken Strategic Policy Consulting, der bliver ledet af Alireza Jafarzadeh, som er talsmand for den væbnede iranske oppositionsgruppe Mujahedin-e Khalq. Jafarzadeh er politisk analytiker for den ultrakonservative amerikanske tv-station Fox News og bliver flittigt brugt som ekspert i spørgsmål om Irans kontroversielle atomprogram.