IRA nedlægger våbnene for altid

Den Irske Republikanske Hær, IRA, har formelt beordret et stop for den væbnede kamp. Ordren til de militære grene om at nedlægge våbnene og indstille kampen gælder fra torsdag kl. 17 dansk tid, fremgår det af en pressemeddelelse. Dermed er 35 års væbnet kamp for et samlet Irland forbi. Den politiske gren af IRA, Sinn Fein, appellerede allerede i april til at våbnene blev nedlagt. Med den historiske beslutning er der håb om, at fredsprocessen for den britiskstyrede provins igen kan sættes i gang. Store lagre af våben IRA menes at have store lagre af våben gemt i Irland. I 80erne modtog undergrundshæren store sendinger af våben fra Libyen, og politiet har længe sagt, at våben er blevet smuglet ind i landet. Af pressemeddelelsen fremgår det, at IRA's mål fremover udelukkende skal forfølges gennem politiske og demokratiske programmer. »Ledelsen af IRA har beordret et formelt stop af den væbnede kamp. Alle IRA enheder skal lægge våbnene. Frivillige skal i stedet deltage i udviklingen af rene politiske og demokratiske kampagner ved hjælp af helt i gennem fredelige midler«, hedder det i meddelelsen. Fik støtte efter 'Bloody Sunday' IRA opstod i 1919 som navnet på den officielle irske hær. I 1936 blev den forbudt af den irske regering. Den genopstod i slutningen af 60´erne, da urolighederne mellem katolikker og protestanter tog til. Efter søndag den 30. januar 1972 - også kendt som 'Bloody Sunday' - oplevede organisationen en fornyet støtte. Her blev 13 mennesker dræbt og 14 såret i bydelen Bogside i den nordirske by Londonderry under en demonstration. Demonstranterne - fortrinsvis drenge og unge mænd - blev dræbt af britiske soldater.