Forfatningsdomstol kasserer tysk terrorlov

Den tyske regering vil inden september ændre sin kun et år gamle lov om udleveringer i terrorsager, efter at den tyske forfatningsdomstol, landets højeste juridiske myndighed, i går fandt, at den krænkede landets forfatningsgaranterede retsgarantier. Det sagde den socialdemokratiske justitsminister Brigitte Zypries. 'En nøglefigur' Hun beklagede samtidig, at det nu ikke er muligt at udlevere den tysk-syriske statsborger Mamoun Darkanzanli til Spanien. Darkanzanli anses af de spanske myndigheder for »en nøglefigur« i al-Qaeda-netværket og medskyldig i drabet på 3.000 mennesker i forbindelse med angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001. Han kan nu forlade et fængsel i Hamburg som en fri mand. Han er ikke sigtet for noget efter tysk lov. Tilbageslag Forfatningsdomstolens afgørelse har sendt chokbølger gennem Europa. Den kan betyde et tilbageslag for integrationen af retspolitikken i medlemslandene og vanskeliggøre terrorbekæmpelsen. Karlsruhe-domstolen understreger dog i sin dom, at den intet har at indvende mod den europæiske arrestordre, som EU-landene vedtog i 2002, og som de enkelte lande inden maj i fjor skulle omsætte til nationale love. Sjusk Dommen retter sig ensidigt imod de tyske lovgivere, der ikke har gjort deres arbejde godt nok. Den et år gamle lov er et utilladeligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder, erklærede forfatningsdomstolens retspræsident Winfried Hassemer. Derfor er den ugyldig. Domstolen udtaler, at ingen tysk statsborger kan udleveres efter den nye lov, som hermed er erklæret ugyldig. Den tager ikke tilstrækkelige hensyn til mistænktes retsstilling i Tyskland. Det betyder ikke, at tyske borgere ikke kan udleveres til andre lande. Det skal blot ske i henhold til den lov, der galt indtil august i fjor. En ørefigen Hans Christian Ströbele, der er advokat og næstformand i De Grønnes fraktion i Forbundsdagen, kalder domstolens afgørelse en »ørefigen« til Forbundsdagen, Forbundsrådet og regeringen. Alle har de sagt god for den nu forkastede lov. Ströbele siger desuden, at forfatningsdomstolen med sin dom har bragt sig på kollisionskurs med EF-domstolen, der i sidste måned kaldte EU-rammebestemmelser for bindende for medlemslandene. Det er dog tvivlsomt, om Ströbele har ret på dette afgørende punkt, fremhæves det i tyske medier. National ret I juni afsagde EF-domstolen en kendelse i en sag, anlagt af Italien og Storbritannien, der påstod, at Amsterdamtraktaten ikke forpligter medlemslandene til at udlægge national ret i tættest mulig overensstemmelse med EU's juridiske bestemmelser. EF-domstolen bestemte, at de nationale domstole i videst muligt omfang skal holde sig til EU's rammebestemmelser. Men den nationale lovgivning skal fortsat være i overensstemmelse med grundprincipperne i den nationale retsorden. National ret skal altså fortsat respekteres, og det er præcis, hvad forfatningsdomstolen i Karlsruhe bekræftede for Tysklands vedkommende. Konsekvenser for retligt samarbejde Dommen får givetvis følger for Tysklands fortsatte medvirken i EU's retlige samarbejde. Wolfgang Bosbach, der er næstformand i det store borgerlige unionsparti CDU, sagde efter dommen, at Tyskland i fremtiden burde optræde mere »selvbevidst« i forholdet til europæisk ret. Forbundsdagen må tage sin rolle som kontrolorgan og lovgiver mere alvorligt, når den omsætter europæiske vedtagelser til tysk lov. Den kan ikke tillade sig at være en ren »oversættelsesmaskine«. Bosbach er en mulig kandidat til posten som justitsminister, hvis de borgerlige partier vinder det bebudede valg til september.