Usbekiske flygtninge risikerer tortur og død

Usbekistan er begyndt at koncentrere militære styrker nær grænsen til Kirgisistan for at true nabolandet til at udlevere 426 flygtninge, som reddede sig over grænsen efter de voldsomme demonstrationer og det efterfølgende blodbad for to måneder siden. Troppekoncentrationen er blevet afsløret af amerikanske efterretningskilder. Den sker nord for Andijan, tæt på den kirgisiske grænse, kun tyve kilometer fra den flygtningelejr, hvor de usbekiske flygtninge har befundet sig siden midten af maj. Kan ende i krig Der er to mulige motiver hertil: Enten forbereder usbekerne simpelthen at gå over grænsen og kidnappe flygtningene. Hvilket selvsagt let kan ende i direkte krig, hvis kirgiserne forsvarer sig. Eller også er formålet at skræmme kirgiserne til at udlevere flygtningene. Det lille fattige land sidder nu i klemme mellem sine internationale forpligtelser til at tage sig af disse mennesker på den ene side, og presset fra sin aggressive nabo, den usbekiske præsident Karimov, der kalder flygtningene terrorister og vil have dem leveret tilbage. »Situationen forværres konstant, og der er nu en reel fare for, at den løber ud af kontrol«, advarer Carlos Zaccagnini, der er direktør for FN's Flygtningehøjkommissariat i Bisjkek. »Jeg er bange for, at folk i Vesten simpelthen ikke er klar over, hvad der er i færd med at ske i Centralasien - og jeg vil derfor gerne appellere direkte til Vesten om at redde disse mennesker«, siger Zaccagnini. Han oplyser, at Danmark har accepteret at modtage tyve flygtninge, Sverige otte og Holland fire. Effektiv trussel Carlos Zaccagnini fra FN kalder rapporterne om usbekisk militæroprustning troværdige. Ikke alene anklagede præsident Karimov direkte folk i Osh og Jalalabad - begge byer i Kirgisistan, men beliggende på grænsen til Usbekistan med store usbekiske mindretal - for at stå bag oprøret i Andijan i maj. Og efter et bombeangreb mod Karimov i 1999 anklagede han Tadsjikistan for at skjule de skyldige og gennemførte flybombeangreb på sin tadsjikiske nabo. Og trods internationale protester er der stadig flere tegn på, at lille Kirgisistan er ved at bøje sig for presset, siger Carlos Zaccagnini. Ikke sikkert land I forrige uge forlangte Usbekistan at få 131 af flygtningene udleveret - ifølge Tasjkent er de kriminelle. Der er næppe tvivl om, at i al fald nogle af disse - sandsynligvis mellem 10 og 20 af dem - var involveret i det væbnede oprør i Andijan, der gik forud for de store demonstrationer, der endte med en massakre. Men ifølge de internationale menneskerettigheds - og flygtningekonventioner kan et modtagerland ikke udlevere flygtninge til et land, hvor der er en formodet mistanke om, at de vil blive udsat for tortur eller slået ihjel. Og ifølge FN benytter det usbekiske sikkerhedspoliti sig rutinemæssigt af tortur. Udleveringer Ikke desto mindre fastslog den kirgisiske justitsminister, allerede før undersøgelsen af de individuelle flygtninges sager begyndte, at disse flygtninge var skyldige og burde leveres tilbage til Usbekistan. Til højlydte internationale protester. Ifølge menneskerettighedsorganisationerne Human Rights Watch og Amnesty International vil enhver, der sendes tilbage, være i stor fare for at blive udsat for tortur eller dræbt. Nu er undersøgelsen næsten afsluttet, og ifølge kilder i FN ønsker den kirgisiske regering at udlevere 25 ud af denne gruppe på 29 til Usbekistan. Sandsynligvis i løbet af weekenden. Da FN's Flygtningehøjkommissariat tilbød direkte at påtage sig ansvaret for de 25, fik FN's højkommissær - ifølge FN-ansatte, der selv var til stede under samtalen - den kontante besked fra den kirgisiske justitsminister, at han »ville skide på internationale aftaler, de er ikke andet end et stykke papir«. Og i begyndelsen af næste uge starter den kirgisiske regering så undersøgelsen af de næste 82 asylansøgere. Den eneste løsning - den eneste måde at redde disse menneskers liv på, siger FN - er at få dem sendt ud af Kirgisistan til tredjelande, modtagerlande i Vesten. Dette ville afhjælpe presset på den kirgisiske regering, og Karimov ville intet kunne opnå ved at true militært. Appel fra FN Men dertil siger Carlos Zaccagnini indtrængende, at FN har brug for hjælp. Masser af hjælp. »Vi vil gerne se en omgående og koncentreret indsats i Vesteuropa og USA - med det resultat at tilbyde asyl til de mere end 400 usbekiske asylansøgere her i det sydlige Kirgisistan«. Ifølge Carlos Zaccagnini tilbød Danmark i går at modtage 20 af disse flygtninge. Ifølge Zaccagnini vil Kirgisistan blive tvunget til at tage en beslutning om flygtningene indenfor få dage. Kun få dage En af Zaccagninis lokale medarbejdere trækker mig til side, og siger: »Fortæl folk, der hvor du kommer fra, at de har et par dage til at redde 400 mennesker fra tortur og den visse død«. »Hvis det internationale samfund ikke hjælper«, siger Zaccagnini, »kan vi - som situationen ser ud nu, det vil altså sige med opbygningen af usbekiske tropper på den anden side af grænsen, kun 20 kilometer fra, hvor de usbekiske flygtninge befinder sig - ja, så kan vi kun forvente en eskalering af begivenhederne, og vi må frygte det værste«.