Europa intensiverer kampen mod terror

Efter sidste uges bombeterror i London vil flere europæiske regeringer nu intensivere indsatsen for at komme terrorismen i Europa til livs. Fredag suspenderede den franske regering således Schengen-samarbejdets åbne grænser og genindførte identitetskontrollen ved grænseovergangene, ligesom den russiske regering har kundgjort, at den vil indføre skærpet kontrol med sit undergrundssystem, og den tyske regering vil skærpe overvågningen af lufthavne, banegårde og transportknudepunkter. Strammer grebet om imamer Samtidig oplyste Storbritanniens indenrigsminister, Charles Clarke, at de britiske myndigheder vil stramme grebet om fundamentalistiske imamer, der forsøger at anspore utilpassede unge til vold og yderligtgående handlinger. Et træk, der blev fulgt til dørs af en lignende erklæring fra den franske indenrigsminister, Nicolas Sarkozy. Han understregede i går ifølge dagbladet Libération, at udviklingen bevæger sig i retning af yngre og yngre terrorister, og at det derfor er vigtigt at gå efter »samvittighedsmanipulatorerne«, der med »fundamentalistiske prædikener« indoktrinerer de letpåvirkelige unge, som således lettere kan hverves til terrornetværk. »Hvor ellers bliver de rekrutteret, hvis ikke i vore moskeer og fængsler«, sagde Sarkozy, der derfor vil øge overvågningen af bedesale og moskeer i Frankrig. Samtidig forsøger Sarkozy sammen med sine britiske, svenske og irske kolleger at tvinge en ny bestemmelse igennem i EU, som vil gøre det obligatorisk at opbevare oplysninger om alle telefon-, fax-, og mobilopkald såvel som e-mail i op til et år for at lette efterforskning og optrevling af terrornetværk. At se hele puslespillet Anja Dalgaard-Nielsen, seniorforsker i terrorismebekæmpelse ved Det Danske Institut for Internationale Studier, DIIS, mener, at tiltaget kan være et godt efterforskningsmæssigt redskab, men fremhæver, at det langtfra er sikkert, at de seneste tiltag kunne have forhindret angrebene i London, eftersom bl.a. Mohammad Sidique Khan, skolelæreren fra Newsbury, i efterretningshenseende var et ubeskrevet blad. Samtidig pointerer Anja Dalgaard-Nielsen, at information og overvågning ikke i sig selv er løsningen: »Selvfølgelig er det vigtigt at have så mange brikker som muligt, men det nytter ikke meget, hvis ikke man kan se, hvad puslespillet forestiller. Det vigtigste er evnen til at analysere oplysningerne og se sammenhænge«. Tretrinsstrategi Efter hendes vurdering er de seneste tiltag et forsøg på bedre at koordinere terrorbekæmpelsen efter følgende klassiske tretrinsstrategi: Først identificerer man dem, der udgør problemet (efterretningsarbejde), bagefter isolerer man dem (indgreb mod radikale imamer), og sidst eliminerer man dem (sender de rabiate imamer ud af landet). Anja Dalgaard-Nielsen understreger dog, at der ingen vandtætte løsninger eller strategier findes i kampen mod terror: »Det nytter næppe meget at skærpe kontrollen ved grænserne. Grænsekontrol hjælper ganske enkelt ikke. Alle kaprerne fra 11. september rejste f.eks. ind og ud af USA uden problemer«. Lettere at opspore Hun skønner imidlertid, at de seneste stramninger sandsynligvis samlet set vil gøre livet vanskeligere for terroristerne og dem, der støtter dem såvel moralsk som økonomisk. »Og hver eneste gang man gør livet vanskeligere for terroristerne, tvinges de til at tænke innovativt. Og så er der selvfølgelig en forhøjet chance for, at de begår fejl og bliver lettere at opspore«.