50 mia. dollar til de fattigste lande fra G8-topmødet

Lyt til artiklen

Verdens førende industrilande - de såkaldte G8-lande - blev på deres topmøde i Skotland enige om inden 2010 at give 50 mia. dollar årligt til de fattigste lande, heraf halvdelen til Afrika. Det sagde årets G8-formand, den britiske premierminister Tony Blair, i dag ved afslutningen af mødet i Gleneagles. De otte lande har desuden besluttet at yde tre mia. dollar til Det Palæstinensiske Selvstyre, sagde den britiske premierminister, der umiddelbart efter mødet hastede tilbage til London, der torsdag blev ramt af omfattende bombeangreb. Klimaforhandling udsat Et af de virkelig kildne spørgsmål på G8-mødet var spørgsmålet om en ny klimaaftale. Det spørgsmål ser ud til midlertidig at være udskudt. Efter mødet sagde Tony Blair nemlig ifølge AP, at landene vil mødes til yderligere klimadrøftelser den 1. november. Landbrugsstøtten skal afvikles Allerede under G8-mødet var der debat om landbrugsstøtten, efter USA's præsident George W. Bush før mødet sagde, at USA var villig til at fjerne den amerikanske landbrugsstøtte, hvis EU ville fjerne deres. Den debatten mundede ud i, at G8-gruppen opfordrer til en afvikling af eksportstøtten til landbruget. Hvornår og hvordan det vil ske er mere uklart. Det skal ske på et »troværdigt tidspunkt«, fremgår det ifølge Ritzau af et udkast til slutdokument fra mødet. Ikke foreløbig Og det er tilsyneladende ikke forløbig, for ifølge Ritzau sagde EU's handelskommissær, Peter Mandelson allerede onsdag, at 2010 forekom at være en 'ambitiøs' dato, men fastholdt dog, at denne dato kan blive udgangspunkt for forhandlingerne. Udviklingslandene siger, at de rige landes støtte til landbruget er blandt de vigtigste årsager til, at de fattige landes landbrugsprodukter ikke kan konkurrere på verdensmarkedet, og de har på den baggrund krævet landbrugsstøtten fjernet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her