Knap halvandet år efter terrorattentaterne i Madrid, der 11. marts 2004 kostede 191 livet, har spansk politi afdækket et terrornetværk med forgreninger langt ud over Spaniens egne grænser. Om få uger ventes der dom i en sag, der knytter al-Qaedas spanske celle sammen med terroraktionerne i USA 11. september 2001. Og fredag er spanske eksperter blevet sendt til London. »Vores eksperter blev bedt om at bidrage til kampen mod terrorisme«, siger viceministerpræsident Maria Teresa Fernandez de la Vega i Madrid. Erfaring Hun siger, at spanske politi- og efterretningsfolk, der høstede erfaring med islamisk terrorisme ved angrebet i Madrid sidste år, allerede er på vej til London. Men hun afviser at kommentere, om der kan være forbindelser mellem terrorangrebene i Madrid og London. Mange af mændene bag angrebet i Madrid boede i den spanske hovedstad i flere år og udgjorde en 'sovende' celle med sympati for al-Qaeda. Ifølge den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzon blev den aktiveret og udførte attentaterne i Madrid sidste år. Narko og biler Lederen af gruppen var formentlig den såkaldte Tuneser, der havde to løjtnanter - algerieren Allekama Lamari, der tidligere var idømt fængselsstraf for at tilhøre terrorgruppen GIA, og marokkaneren Jamal Ahmidan, kaldet Kineseren. Sidstnævnte skaffede penge ved at sælge narko og stjålne biler. De to løjtnanter sørgede for det logistiske og de 200 kilo sprængstof, som blev købt af en spanier, der havde stjålet det fra en mine i Nordspanien. Størstedelen af sprængstoffet brugte terroristerne ved deres angreb på togene i Madrid. Selvmord Resten brugte Tuneseren, Kineseren, Lamari og fire andre terrorister til at begå selvmord: Da politiet tre uger efter terrorangrebet 11. marts stormede mændenes lejlighed i Madrid-forstaden Leganes, udløste de således de bombebælter, som de havde spændt om livet. Forbindelse i USA Andre 60-65 personer, de fleste marokkanere, er også impliceret i sagen. 24 har siddet varetægtsfængslet i over et år. Om få uger ventes der dom i en anden sag om al-Qaedas spanske celle. En celle, der efter undersøgelsesdommeren Baltasar Garzons mening hjalp med at udføre terrorattentaterne i USA 11. september 2001. Her er 24 personer anklaget og kræves idømt straffe, der aldrig tidligere er set i spansk eller europæisk retshistorie. 60.000 års fængsel Den hovedanklagede, Imad Eddin Barakat Yarkas, kaldet Abu Dahdah, kræves idømt 25 års fængsel for hvert af de næsten 3.000 dødsofre ved 11. september-angrebene i USA - altså et godt stykke over 60.000 års fængsel. Yarkas betragtes som lederen af den spanske al-Qaeda-celle, der sad som en edderkop midt i sit spind og plejede kontakter i Spanien og resten af Europa. Anklagemyndigheden, der baserer stort set hele sagen på telefonaflytninger, mener blandt andet, at Yarkas har ført mange samtaler med folk i Storbritannien, Tyskland og Danmark. Større netværk De 19 selvmordsterrorister, der gennemførte angrebene i USA 11. september 2001, havde formentlig medskyldige i flere lande, men det er gået trægt med at finde og ikke mindst dømme dem. I 2003 blev marokkaneren Mounir al-Motassadeq ved en tysk domstol idømt 15 års fængsel for medskyld i angrebet, men siden kasserede højesteret i Karlsruhe dommen af proceduremæssige årsager, fordi både den tyske og den amerikanske efterretningstjeneste havde tilbageholdt bevismateriale. Han er nu på fri fod, men sagen skal gå om ved landsretten. Dødsstraf I USA er det indtil videre kun lykkedes at dømme en enkelt person i forbindelse med terroraktionerne 11. september 2001, nemlig den marokkanskfødte franskmand Zacarias Moussaoui, der har erklæret sig skyldig i at have været med til at planlægge terrorisme og brug af masseødelæggelsesvåben. Moussaouis straf skal udmåles efter en række retsmøder, der indledes i januar 2006. Han risikerer dødsstraf.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























