Politiet efterlyser fotos og film fra gerningssteder

Lyt til artiklen

Londons politi beder nu offentligheden om at sende alle videooptagelser, fotos fra mobiltelefoner eller kameraer taget torsdag morgen til politiet. »Vi håber, at billeder taget i morået kan indeholde vigtige informationer for efterforskningsarbejdet«, sagde Brian Paddick fra Metropolitan Police på dagens pressemøde. »Please« Politiet har oprettet en mailadresse (image@met.police.uk), hvor de gerne vil have billeddokumentation send til, med navn og kontaktadresse - noget som naturligvis vil blive behandlet fortroligt. På pressemødet gentog Paddick opfordringen og kom to gange med en inderlig bøn om, at borgere, som ligger inde med billeder skal »lade os afgøre om billederne er vigtige« efterfulgt af et dybtfølt »please«. Træg identifikation Politiet fortalte desuden, at dødstallet fortsat ligger på 49, men der er flere lig som ikke er identificeret. En journalist ville vide, om det var udtryk for, at en af de døde kunne være en af gerningsmændene, og at den manglende identifikation skyldtes, at politiet holdt kortene tæt på kroppen. Men politiet fastslog, at når de formelt havde fået fastslået de omkomnes identitet ville de pårørende få besked. Hjælp til de pårørende Politiet har desuden oprette særlige centre, hvor bekymrede pårørende kan komme til at tale med en professionel om deres bekymring og sorg. På Londons Rådhus vil der desuden være en 'Mindebog', hvor folk kan komme forbi og skrive deres tanker i forbindelse med terrorangrebet. »London is most clearly open for business« Politiet gjorde desuden på pressemødet meget ud af, at hverdagen går videre, og at London må videre. »London is open for business«, som Andy Trotter fra British Transport Police flere gange gentog det. Politiet opfordrede alle til at tage på arbejde som vanligt i morgen, mandag, og understregede, at langt det meste af undergrundssystemet kører helt normalt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her