For tredje gang inden for en uge er et menneske blevet angrebet af en haj langs Floridas vestlige kyst. En 19-årig turist fra Østrig er blevet bidt i anklen, mens han svømmede rundt i vand, der gik ham til brystet. »Der er tale om et bekræftet hajangreb«, siger en talsmand for det lokale politi. Opereret Hajangrebet skete ved Boca Grande 230 kilometer nordvest for Miami. Den 19-årige er blevet fløjet med helikopter til hospitalet, hvor han er blevet opereret for overrevne ledbånd og sener i foden, skriver BBC Online. Manden har det efter omstændighederne godt, forlyder det fra sygehuset. Tredje angreb Det var det tredje hajangreb inden for en uge langs kysten til Den Mexicanske Golf. En 14-årige pige blev bidt ihjel af en haj sidste weekend, og en 16-årig dreng måtte have sit ene ben amputeret efter at være blevet angrebet i mandags. Det seneste angreb fandt sted 450 km fra stedet for mandagens angreb. Tyrehajer Det menes, at det var tyrehajer, der stod bag de to første angreb, mens der ikke er oplysninger om, hvilken type haj der angreb den østrigske teenager. Trods tre angreb på en uge er hajangreb generelt et sjældent fænomen. Der blev registreret 55 uprovokerede hajangreb i verden i 2003.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø